Da hun blev indbudt til at tjene i Colombia i Sydamerika, sagde hun straks ja og kom dertil i slutningen af 1934. Her havde hun igen en makker i en periode, men så blev hun atter alene. Det fik hende dog ikke til at overveje at give op.

Et ægtepar indbød hende til at slutte sig til dem i Chile. Her var der endnu et stort distrikt — det strakte sig over 4200 kilometer langs Sydamerikas vestkyst. Efter at have forkyndt i kontorbygningerne i hovedstaden satte hun kursen mod det høje nord. Hun forkyndte fra dør til dør i hver eneste lejr i minedistrikterne og hver eneste klynge af arbejderhuse, store som små. Arbejdere højt oppe i Andesbjergene blev forbløffede når de fik besøg af en enlig kvinde, men hun var besluttet på ikke at springe et eneste besøg i sit distrikt over. Senere flyttede hun sydpå, hvor der fandtes estancias (fårefarme) på helt op til 100.000 hektarer. Folkene dér var venlige og gæstfri og bød hende ofte på et måltid. På denne og andre måder sørgede Jehova for hende, så hun altid havde det nødvendige.

Forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige fyldte hendes liv.e Når hun ser tilbage på sine mange år i tjenesten, siger hun: „Jeg synes at jeg har haft et meget rigt liv. Hvert år når jeg overværer et stævne for Jehovas folk, føler jeg mig glad og tilfreds når jeg ser så mange som jeg har studeret med, forkynde den gode nyhed og lede andre til livets vand.“ Hun har haft den glæde at se antallet af lovprisere af Jehova i Chile vokse fra cirka 50 til over 44.000.

[Illustration på side 290]

Kathe Palm forkyndte i alle slags distrikter, fra kontorbygninger i storbyer til de mest fjerntliggende minedistrikter og fårefarme i Chile