Brobygning i comarcaerne

Af de otte indfødte folkegrupper der er i Panama, er ngobe-folket den største. Denne gruppe består af omkring 170.000 mennesker, og de fleste af dem bor i et stort område som for nylig blev gjort til en comarca, eller et reservat. En stor del af området består af regnskov med forrevne bjerge der næsten udelukkende kan nås til fods, samt smukke kystområder som er tilgængelige fra havet. Ofte slår små samfund sig ned i nærheden af floder, der tjener som praktiske transportveje, og langs kysten. Mange af indbyggerne i comarcaen tjener til føden ved at arbejde i kaffeplantager i bjergene, ved at fiske eller ved landbrug. En del er medlemmer af kristenhedens kirker. Men nogle tilhører en lokal religion kaldet Mama Tata, og andre opsøger lokale shamaner, kaldet sukias, når de bliver syge eller føler sig plaget af onde ånder. Mange taler spansk, men de fleste forstår bedst guaymí.

De ror sig frem til de retsindige

Jehovas Vidner forstår hvor vigtigt det er at hjælpe andre til at lære sandheden at kende, ikke kun med forstanden, men også med hjertet. Når sandheden kommer ned i et menneskes hjerte, kan det motivere vedkommende til at gøre de nødvendige forandringer og rette sit liv ind efter Bibelens normer. Af den grund har specialpionerer i otte forskellige dele af reservatet fået nogle lokale Jehovas Vidner til at hjælpe sig med at lære guaymí.

Der er mulighed for stor vækst i de 14 menigheder der er oprettet i området. For eksempel blev Dimas og Gisela, et specialpionerægtepar, for få år siden sendt til en lille menighed på omkring 40 forkyndere i kystområdet ved Tobobe. Det var svært for dem at vænne sig til de mange kanoture de måtte begive sig ud på for at forkynde for de ydmyge mennesker der bor langs kysten ved Atlanterhavet. Dimas og Gisela fandt ud af at et roligt hav hurtigt kan blive til oprørte bølger. Tit havde de smerter i arme og ryg af at ro fra landsby til landsby, og det havde været en stor udfordring for dem at lære det lokale sprog. Men dette ægtepar blev belønnet for deres selvopofrelse og udholdenhed da der i 2001 var 552 til stede ved højtiden til minde om Kristi død.

På den anden side af bugten ud for Tobobe ligger landsbyen Punta Escondida. Når vejret ellers var til det, krydsede en lille gruppe forkyndere regelmæssigt bugten for at overvære møderne i Tobobe, og rapporter viste at der var gode muligheder for at oprette en ny menighed i området. Med det i tanke blev Dimas og Gisela bedt om at flytte til Punta Escondida. På mindre end to år blev gruppen en menighed med 28 forkyndere med gennemsnitlig 114 til stede ved ugens offentlige foredrag. I 2004 overværede 458 højtiden til minde om Kristi død — til stor glæde for alle i den nyoprettede menighed.

Analfabetisme overvindes

Mange retsindige mennesker har overvundet analfabetisme, og det har hjulpet dem til at opdyrke et nært forhold til Jehova. Sådan var det også for Fermina, en ung kvinde fra det bjergrige område i comarcaen. Da missionærer fra Jehovas Vidner forkyndte i det isolerede område hun boede i, lyttede Fermina med stor interesse til budskabet om Riget. Forkynderne tilbød hende et bibelstudium, hvortil hun sagde at hun meget gerne ville lære mere. Men det var ikke problemfrit. Fermina talte både spansk og guaymí, men hun kunne hverken læse eller skrive. Derfor tilbød en af missionærerne at lære hende det ved hjælp af brochuren Apply Yourself to Reading and Writing (Læg vægt på at læse og skrive, foreligger ikke på dansk).a

Fermina var en meget flittig elev. Hun var altid godt forberedt, lavede sit hjemmearbejde og øvede sig flittigt på stavning. Inden der var gået et år, havde hun gjort tilstrækkelige fremskridt til at kunne studere brochuren Du kan blive Guds ven!* Da man begyndte at afholde møder, overværede Fermina dem. Men familien var fattig, og det var vanskeligt for hende at få råd til transport så hun og hendes børn kunne komme til møde. En pioner som kendte til situationen, foreslog derfor Fermina at begynde at sy traditionelle ngobe-kjoler og sælge dem. Det gjorde hun, og selv om hun havde andre materielle behov, sørgede Fermina for at pengene kun blev brugt på transport til de kristne møder. Hun og familien er nu flyttet til et andet område, og Fermina gør fortsat åndelige fremskridt. Denne familie glæder sig ikke alene over at have overvundet analfabetisme, men, endnu vigtigere, over at de har lært Jehova at kende.

[Illustration på side 8]

Kuna-kvinder fremviser broderede stofstykker kaldet molaer

[Illustration på side 9]

En missionær forkynder for en kvinde fra ngobe-folket

[Illustration på side 10]

Vidner fra Ngobe går om bord i en kano for at sejle hen og overvære den særlige stævnedag

[Illustrationer på side 11]

Bibelens sandheder bygger bro mellem forskellige kulturer og sprog i Panama