Brødrene i Panama oprettede fire centre til modtagelse, sortering og pakning af gaverne. I løbet af få dage var der blevet indsamlet over 20 tons nødhjælp. En udenforstående kommenterede: „Jeg troede at det hovedsagelig var militæret der stod for organiseringen af nødhjælpsarbejde. Men nu kan jeg se at Jehovas Vidner gør militæret rangen stridig.“ Forkyndere er nu begyndt at besøge denne mand regelmæssigt for at dele Bibelens budskab med ham.

En broder der er beskæftiget inden for transportbranchen, sørgede for en sættevogn og en chauffør (der ikke er et af Jehovas vidner) som kunne bringe nødhjælp frem til Nicaragua. Embedsmænd i både Panama og Costa Rica afstod fra at opkræve told da de lod lastbilen passere deres grænser. En benzinstation skænkede brændstof nok til at fylde lastbilens to tanke, hvilket var tilstrækkeligt til turen frem og tilbage. Også i Nicaragua afstod toldmyndighederne fra at kontrollere pakkerne. „Hvis det er fra Jehovas Vidner, behøver vi ikke at kontrollere det,“ sagde de. „Vi har aldrig nogen problemer med dem.“

Lufthavnspersonalet i Panama var bevæget over at se 20 Jehovas vidner der helt frivilligt hjalp til med at aflæsse den nødhjælp som skulle sendes til Honduras. Den følgende dag kom nogle af disse lufthavnsansatte med et bidrag som de selv havde skillinget sammen til.