Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Papua Ny Guinea
    Jehovas Vidners Årbog 2011
    • I Madang mødte John og Lena Davison en skolelærer ved navn Kalip Kanai. Han kom fra Talidig, en lille landsby mellem Basken og Madang. John og Lena begyndte snart at tage til Talidig for at studere med Kalip og hans slægtninge. Det førte til at skoleinspektøren, som var katolik, blev vred og beordrede politiet til at sætte Kalip og hans slægtninge på gaden. Det fik dog ikke lov til at stoppe den lille gruppe. Gruppen flyttede i stedet til Bagildig, en nabolandsby, og efterhånden blev den til en blomstrende menighed. Senere byggede menigheden en stor rigssal, som også blev benyttet til kreds- og områdestævner.

  • Papua Ny Guinea
    Jehovas Vidners Årbog 2011
    • [Ramme/​illustration på side 101]

      „Vi opgiver aldrig“

      KALIP KANAI

      FØDT 1922

      DØBT 1962

      PROFIL En af de første der tog imod sandheden i Madangområdet. Fortalt af hans søn Ulpep Kalip.

      ◼ MIN FAR var en ydmyg mand som tænkte dybt over tingene. Når han fik forelagt et problem, lyttede han opmærksomt og analyserede sagen inden han gav udtryk for sin mening.

      Som 15-årig blev jeg indlagt på et hospital i Madang fordi en haj havde bidt mit ben af lige under knæet. En dag da min far besøgte mig på hospitalet, mødte han John Davison. „I den nye verden kan Jehova give din søn et nyt ben,“ sagde John. Det vakte min fars interesse. Han begyndte ivrigt at studere Bibelen og opdyrkede hurtigt en stærk tro.

      Eftersom min far og hans familie havde forladt den katolske kirke, blev der lagt pres på politiet, og de smed os ud af vores hjem. Vores 12 huse, som var omgivet af frodige, blomstrende haver, var ikke engang ét år gamle. Politiet smed brændende fakler på stråtagene, og snart stod de i lys lue. Vi skyndte os ind for at redde vores ejendele, men røgen og gløderne tvang os ud igen. Vi græd mens vi så vores hjem blive forvandlet til aske.

      Nedtrykte gik vi til Bagildig, den nærmeste landsby, hvor høvdingen venligt lod os flytte ind i en lille hytte der bestod af ét rum. Her sagde min far til os: „Jesus blev forfulgt, så det kan vi også forvente at blive. Men vi opgiver aldrig vores tro!“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del