FORKYNDELSE I HØJLANDET

Tom og Rowena Kitto forlod samme måned Port Moresby for at begive sig ud på en hård rejse der varede flere uger. De bragte den gode nyhed ud til et urørt distrikt — Ny Guineas barske højland.

Tredive år tidligere var australske guldgravere taget til højlandet, og her havde de opdaget en civilisation bestående af omkring en million mennesker som var fuldstændig afskåret fra omverdenen. Disse bjergboere var meget overraskede over at se hvide mennesker, som de troede var forfædrenes ånder der var vendt tilbage fra de døde.

Kristenhedens missionærer var kommet lige i hælene på guldgraverne. „Da missionærerne hørte at vi var på vej, forbød de landsbyboerne at tale med os,“ fortæller Rowena. „Men deres advarende ord viste sig at være god reklame for os. Bjergboerne — som af natur er nysgerrige — ventede spændt på at vi skulle komme.“

Tom og Rowena startede en lille forretning i Wabag, 80 kilometer nordvest for byen Mount Hagen. „Præsterne forbød folk at handle med os og tale med os, og de forsøgte endda at få vores lejemål annulleret,“ siger Tom. „Efterhånden kunne landsbyboerne dog se at vi var anderledes end de andre hvide de havde mødt. Frem for alt behandlede vi dem venligt. Ja, de fik ofte tårer i øjnene når de mærkede vores omsorg for dem, og de sagde at de gerne ville have at vi blev hos dem.“

◼ DA TOM KITTO og hans kone, Rowena, kom til Wabag i provinsen Enga, spredte de lokale missionsselskaber mange løgnehistorier om dem. For eksempel hævdede de at Tom og Rowena gravede de døde op og spiste dem. Disse historier skræmte mig fra vid og sans.

En dag spurgte Tom min far om han kendte en ung pige der kunne hjælpe Rowena med husholdningen. Min far pegede på mig. Jeg var skrækslagen, men min far tvang mig til at tage jobbet.

Senere spurgte Tom og Rowena mig: „Hvad tror du der sker med et menneske når det dør?“

„De gode mennesker kommer i himmelen,“ svarede jeg.

„Har du læst det i Bibelen?“ spurgte de.

„Jeg har ikke gået i skole, så jeg kan ikke læse,“ sagde jeg.

De gik i gang med at lære mig at læse, og langsomt begyndte jeg at forstå Bibelens sandheder. Da jeg holdt op med at komme i den katolske kirke, spurgte en af kirkelederne mig: „Hvorfor kommer du ikke længere i kirken? Har de to hvide spist dit hjerte?“

„Ja!“ svarede jeg. „Mit symbolske hjerte tilhører nu dem, for jeg ved at det de lærer mig, er sandheden.“

[Illustration på side 110]

Tom og Rowena Kitto foran deres lille forretning og bolig i Wabag