Lydia Pamplona, der siden 1980 har virket i Papua Ny Guinea, har hjulpet 84 frem til indvielse og dåb. Hun har for nylig fortalt at hun studerer med 16 forskellige, hvoraf de fleste nu overværer møderne. Hendes kommentarer sammenfatter uden tvivl de fleste missionærers følelser: „Jeg takker Jehova for den tjeneste han har betroet mig. Måtte han fortsat velsigne vores tjeneste til hans ære.“

[Ramme/illustration på side 181, 182]

Interview med Lydia Pamplona

Født: 1944

Døbt: 1954

Profil: Indbudt til at tjene på Papua Ny Guinea i 1980 efter at have været specialpioner i Filippinerne. Har hjulpet over 84 til at lære sandheden at kende.

Jeg var meget spændt da jeg fik indbydelsen, for jeg havde længe gerne villet tjene hvor behovet var større. Jeg var også lidt bange, for det var første gang jeg skulle forlade min familie. Jeg vidste ikke ret meget om Papua Ny Guinea, og de få oplysninger jeg havde fået, gjorde mig nervøs. Mor opmuntrede mig ved at sige: „Jehova tager sig af os uanset hvor vi gør hans vilje.“ Så jeg skrev at jeg gerne ville rejse til Papua Ny Guinea.

Da jeg ankom, viste det sig at brødrene var meget hjælpsomme, og folk var venlige. Jeg spredte mange bøger og blade hver måned, flere end jeg nogen sinde havde spredt i Filippinerne. Men sproget og skikkene var helt anderledes end jeg var vant til. Jeg tænkte: ’Pyt, jeg bliver her bare et par år, og så rejser jeg hjem for at være pioner sammen med mor igen.’

Men da jeg havde lært to af hovedsprogene og var begyndt at følge nogle af de lokale skikke, kom jeg mere ind på livet af indbyggerne. Gennem de godt 20 år jeg har været her, har jeg haft den forret at hjælpe en hel del til at lære sandheden at kende, og nogle har jeg også lært at læse og skrive, sådan at de kan studere ordentligt og gøre sandheden til deres personlige overbevisning. Alt dette og andre velsignelser får mig til at føle at Papua Ny Guinea er mit hjem nu. Hvis Jehova ønsker det, vil jeg med glæde stille mig til rådighed i tjenesten for ham til han siger at arbejdet er fuldført, eller til mine dages ende her.