-
Papua Ny GuineaJehovas Vidners Årbog 2011
-
-
Senere fik Dorothys søn, Jim Wright, og hans pionermakker, Kerry Kay-Smith, tildelt distrikt i Banz — et område der ligger øst for Mount Hagen, i den smukke dal Wahgi Valley, hvor man dyrker te og kaffe. Her mødte de hård modstand fra missionskirkerne, som fik børnene til at kaste sten efter dem og jage dem ud af landsbyerne. Da Kerry rejste videre til en ny opgave, fortsatte Jim alene som pioner i Banz. Han fortæller: „Jeg lå ofte vågen om natten i min lille græshytte og bad inderlige bønner. ’Jehova, hvad laver jeg dog her?’ spurgte jeg. Først mange år senere fik jeg svar på det spørgsmål.“
Jim fortsætter: „I 2007 rejste jeg fra Australien til Banz for at overvære et områdestævne. I nærheden af hvor min gamle græshytte havde ligget, lå der nu en flot, ny rigssal, som kunne omdannes til en stævnehal med 1000 siddepladser. Inde på stævneområdet kom en broder løbende hen til mig, omfavnede mig og begyndte at græde. Da broderen, Paul Tai, endelig genvandt fatningen, fortalte han at jeg for 36 år siden havde studeret med hans far. Paul havde senere læst sin fars studiebøger og taget imod sandheden. Han fortalte mig at han nu tjente som ældste.
I et interview ved stævnet skulle jeg fortælle om den modstand vi havde oplevet i de tidlige år i Banz. Der var næsten ikke et øje tørt blandt tilhørerne. Efter programmet kom flere brødre hen og omfavnede mig, og med tårer i øjnene undskyldte de for det de havde gjort. Da de var drenge, havde de kastet sten efter mig og råbt skældsord for at jage mig ud af deres landsby. Det viste sig at en af brødrene, Mange Samgar — der nu var blevet ældste — var dén lutherske præst som havde opildnet drengene til at jage mig bort! Dette stævne var et vidunderligt gensyn for os alle!“
-
-
Papua Ny GuineaJehovas Vidners Årbog 2011
-
-
[Illustration på side 114]
Kerry Kay-Smith og Jim Wright
-