I 1957 hørte David Walker, en 26-årig australsk broder der boede i Port Moresby, at folk i landsbyen Manu Manu og i Gabadi-området var interesseret i sandheden. David sagde sit arbejde op, begyndte som specialpioner og tilbragte et år med at forkynde helt alene i dette område. Senere fortsatte andre hvor han slap, og i dag er der en menighed og en rigssal i Manu Manu.

Da Don Fielder forkyndte på Koki Market i Port Moresby, traf han flere fiskere som viste interesse for sandheden. Mændene kom fra Hula, en kystlandsby omkring 100 kilometer mod sydøst. For at hjælpe dem og deres familier satte Don, sammen med Athol (Dap) Robson og nogle interesserede hulafolk, kurs mod Hula i Dons nye 26-fods dobbeltskrogede kano. De blev i Hula i tre dage og oprettede en lille studiegruppe dér.

Kort tid efter flyttede Don til Hula som specialpioner sammen med sin kone, Shirley, og deres to år gamle datter, Debbie. „Vi byggede en lille hytte og begyndte at forkynde i de fem landsbyer i området,“ siger Don. „Det indebar at vi måtte gå en strækning på omkring 12 kilometer hver dag. Det var fysisk anstrengende, men forfriskende rent åndeligt eftersom vi oprettede mange bibelstudier. Inden længe arbejdede otte nye forkyndere sammen med os.“

Præsten i den lokale kirke blev meget vred over at Don og Shirley forkyndte, og han pressede jordejeren til at beordre deres hytte fjernet fra hans jord. „Da folk fra en landsby i nærheden hørte om det, blev de meget oprørte, for de ville ikke have at vi rejste,“ siger Don. „Omkring 20 af dem hjalp os med at flytte vores hytte — fundamentet og det hele — til en jordlod som hørte til deres landsby.“

Men den rasende præst nægtede at give op. Han fik myndighederne i Port Moresby til at forbyde familien Fielder at have deres hytte stående noget som helst sted i området. Don fortæller: „I stedet for at rejse bad vi Alf Green, en dygtig snedker, om at bruge træet fra vores hytte til at bygge en lille kahyt på vores kano. Derefter lagde vi til i en mangrovesump ved udmundingen af en nærliggende flod. Der, blandt summende myg og farlige krokodiller, boede vi i næsten to og et halvt år, mens vi tjente som pionerer.“ Da Don og Shirley fik endnu en datter, Vicki, tog de tilbage til Port Moresby.

Snart efter blev to unge australiere, Jim Smith og Lionel Dingle, sendt til Kerema som specialpionerer. De begyndte straks at arbejde på at lære lokalsproget, tairuma. „Vi sagde hvert ord på motu, og dem vi studerede med, fortalte os derefter det tilsvarende ord på tairuma. Det skrev vi så ned,“ forklarer Jim. „På den måde fik vi opbygget et lille ordforråd og lærte en enkel præsentation udenad. De lokale var forbløffede over at høre os tale deres sprog, eftersom ingen andre hvide i området kunne det. Efter tre måneder afholdt vi ugentlige møder på tairuma på begge sider af fjorden ved Kerema.“

MØDET MED EN CARGOKULT

I 1960 flyttede to andre australske specialpionerer, Stephen Blundy og Allen Hosking, til Savaiviri, en landsby omkring 50 kilometer øst for Kerema. Efter at have boet i telt i tre måneder flyttede Stephen og Allen ind i et lille, primitivt hus som lå i en kokosplantage der var omgivet af et stort sumpområde.

Savaiviri var højborg for en kendt cargokult. Hvordan opstod denne kult? Under Anden Verdenskrig forbløffedes de lokale indbyggere over den store rigdom, eller last (engelsk: cargo), som de fremmede soldater havde med sig. Efter krigen pakkede soldaterne sammen og rejste væk. Eftersom lasten var kommet fra et sted i horisonten — i retning af åndeverdenen — forestillede nogle af landsbyboerne sig at det var deres døde forfædre der havde sendt lasten til dem, men at soldaterne havde forhindret dem i at få den. For at gøre ånderne opmærksomme på deres behov begyndte folket at udføre militærlignende øvelser. De byggede også solide moler for at gøre sig klar til at der en skønne dag ville ankomme en ny, stor last.

Inden længe studerede Stephen og Allen med omkring 250 medlemmer af cargokulten, deriblandt lederen og nogle af hans såkaldte tolv apostle. „Mange af dem kom med i sandheden,“ fortæller Stephen. „Faktisk fortalte en lokal politibetjent os senere at vores forkyndelse havde medvirket til at bringe cargokulten i Savaiviri til ophør.“