Nogle missionærer virker i rejsetjenesten, og når de skal besøge menighederne, må de benytte de transportmidler der er til rådighed. Det gjaldt for eksempel Edgar Mangoma. I de kredse han betjente, lå floden Fly og Lake Murray. „Når jeg skulle besøge de to menigheder ved Lake Murray, sejlede jeg med kano — nogle gange uden påhængsmotor. Uden motor tog det mig otte timer at komme fra den ene menighed til den anden. Som regel tog tre-fire brødre med mig, selvom de vidste at de måtte padle hele vejen tilbage efter at have sat mig af. Hvor jeg dog værdsatte disse brødre!“

Missionærerne har ved deres ydmyghed og næstekærlighed aflagt et stort vidnesbyrd. „Landsbyboerne var forbløffede over at jeg boede hjemme hos de interesserede og spiste sammen med dem,“ skrev en kredstilsynsmand. „Nogle af de indfødte har endda sagt til mig: ’Din tilbedelse af Gud er ægte. Vores præster omgås os ikke sådan som du gør.’“

Hvordan har det været for udenlandske søstre at tilpasse sig deres nye liv i Papua Ny Guinea? „De første måneder var det meget svært,“ siger Ruth Boland, der var i rejsetjenesten sammen med sin mand, David. „Jeg havde tit lyst til at give op. Men jeg er glad for at jeg holdt ud, for jeg kom til at værdsætte og elske brødrene og søstrene. Både min mand og jeg tænkte efterhånden mindre og mindre på os selv og mere og mere på andre. Ja, vi følte større glæde end nogen sinde før. Rent materielt havde vi intet, men åndeligt set var vi rige. Og vi kunne se Jehovas ledelse i så meget af det der skete — ikke kun i forbindelse med udbredelsen af den gode nyhed, men også i vores eget liv. Når man ikke har noget i materiel henseende, lærer man virkelig at stole på Jehova, og man ser hvordan han velsigner en.“

[Ramme/​illustrationer på side 147, 148]

„Jehova er den største Lærer“

JOHN TAVOISA

FØDT 1964

DØBT 1979

PROFIL Som barn blev han forfulgt af sine lærere og klassekammerater, og han var tvunget til at forlade skolen efter bare to år. Nu tjener han som kredstilsynsmand.

◼ JEG er født i landsbyen Govigovi i provinsen Milne Bay. Min far begyndte at studere Bibelen da jeg var syv år gammel, og han underviste mig i det han selv lærte.

Omkring det tidspunkt begyndte jeg at gå i skole. Da mine to lærere, der var anglikanere, fandt ud af at jeg kom sammen med Jehovas Vidner, begyndte de at gøre livet svært for mig. Eleverne fulgte trop og angreb mig endda med kæppe. Det førte til at jeg måtte forlade skolen efter bare to år.

Omtrent et år senere mødte jeg på det lokale marked en af lærerne. „Du er en intelligent dreng, og du kunne have klaret dig vældig godt i skolen,“ sagde han. „Men på grund af din tro vil du ende som tjener for dine klassekammerater.“ Da jeg fortalte min far hvad læreren havde sagt, sagde han noget som rørte mit hjerte: „Hvis verden ikke vil uddanne dig, så gør Jehova det.“

Min far og en specialpionerbroder hjalp mig til at få en uddannelse der er vigtigere end nogen anden, nemlig den der kan føre til evigt liv. (Joh. 17:3) Mit modersmål er dawawa, men de gav mig bibelundervisning på hiri motu, som blev mit andet sprog, og på tok pisin, som blev mit tredje sprog. Jeg blev døbt som 15-årig, og to år senere begyndte jeg som pioner.

I 1998 blev jeg indbudt til Skolen for Udnævnte Tjenere. Dengang kunne jeg kun meget lidt engelsk. Som forberedelse til skolen sendte afdelingskontoret mig derfor til en engelsktalende menighed i Port Moresby. På den måde blev engelsk mit fjerde sprog.

Efter at jeg havde gennemgået Skolen for Udnævnte Tjenere, fik jeg til opgave at tjene i Alotau Menighed i Milne Bay. Seks måneder senere blev jeg til min store glæde og overraskelse udnævnt som kredstilsynsmand. Min første kreds indbefattede øerne Manus, New Britain og New Ireland. I 2006 blev jeg gift med min søde kone, Judy. Vi var specialpionerer i et år og kom derefter i kredstjenesten.

Når jeg besøger menighederne, siger jeg ofte til de unge: „Jehova er den største Lærer. Så lad ham undervise dig, for han kan hjælpe dig til at få et godt liv.“ Det er i sandhed noget jeg selv har erfaret.

[Illustration]

Sammen med min kone, Judy