Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Papua Ny Guinea
    Jehovas Vidners Årbog 2011
    • Dette pres førte til at nogle af de interesserede faldt fra. Men en lille kerne stod fast. I 1954 blev 13 af dem der havde studeret Bibelen, døbt i floden Laloki i Haima. Det var den første dåbshandling i Papua Ny Guinea. En af dem der blev døbt, var Bobogi, som sagde: „Om så alle koiarier falder fra, vil jeg ikke vakle, for jeg ved at det her er sandheden.“ Som lovet forblev Bobogi trofast og tjente som ældste i menigheden i Haima lige til sin død i 1974.

  • Papua Ny Guinea
    Jehovas Vidners Årbog 2011
    • Højdepunktet ved Johns besøg var et én-dags kredsstævne som blev afholdt i Haima. „Da dåbskandidaterne blev bedt om at rejse sig op, . . . var der halvfjerds som rejste sig!“ siger Tom Kitto. „Vi var dybt taknemmelige over at se fyrre brødre og tredive søstre stå langs floden, klar til at symbolisere deres indvielse til Jehova.“

      Året efter planlagde brødrene at holde endnu et kredsstævne i Haima. Bobogi, som var høvding i landsbyen, fik til opgave at bygge de nødvendige faciliteter og at tilberede maden til stævnedeltagerne. Tre dage før stævnet skulle begynde, mødtes John (Ted) Sewell, den nye kredstilsynsmand fra Australien, med Bobogi for at tale om forberedelserne til stævnet.

      Ted gik direkte til sagen og spurgte: „Hvad har du bygget, Bobogi?“

      „Ikke noget endnu,“ svarede Bobogi.

      „Men Bobogi, det er torsdag i dag, og stævnet er på søndag!“ udbrød Ted.

      „Det skal nok gå, broder,“ svarede Bobogi. „Vi laver det hele på lørdag.“

      Ted vendte bestyrtet tilbage til Port Moresby, overbevist om at stævnet ville ende i det rene kaos.

      Det var med bange anelser at Ted, om søndagen, kørte til Haima for at se hvordan det var gået. Men sikke en forvandling! Under et stort træ var der ryddet et stykke jord hvor der stod et robust podium bygget i træ. Lidt længere væk var der gravet huller hvori man stegte grise, kænguruer, hjorte, duer, fisk, yams og søde kartofler. Kedler til tevand kogte over åben ild. Stævnedeltagerne nød hinandens selskab i et „cafeteria“ lavet af materiale fra bushen. Og dér, midt i det hele, stod Bobogi, fuldstændig rolig. Ted var målløs!

      „Hvor har du lært alt det, Bobogi?“ udbrød han.

      „Nå, det har jeg såmænd alt sammen set i den film John Cutforth viste os sidste år,“ svarede Bobogi.

      Der kom mere end 400 fra otte forskellige etniske grupper til dette stævne, og 73 blev døbt. Senere blev det omtalt som „Bobogis stævne“.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del