◼ I 1980 fik jeg en traktat af en pioner i Madang. Jeg tog traktaten med hjem til Bagabag, en ø der ligger seks timer med båd fra Madang. Jeg syntes godt om det jeg læste, og derfor skrev jeg til afdelingskontoret for at få flere oplysninger. Kort efter modtog jeg et brev fra en pionersøster i Madang, Badam Duvun, som inviterede mig til et områdestævne. Jeg boede hos hende i to uger og begyndte at studere Bibelen. Jeg overværede også alle møderne i den lokale rigssal.

Bevæbnet med et stålrør jog min far mig ud af huset. Jeg flygtede til Madang sammen med min faster, Lamit Mareg, som også havde taget imod sandheden. Kort efter blev vi begge døbt.

Efter nogen tid blev min far meget syg. Jeg tog ham hjem til mig så jeg kunne sørge for ham til hans død. I løbet af den tid blev han mildere stemt over for min tro. Inden han døde, tilskyndede han mig til at tage tilbage til Bagabag og forkynde for indbyggerne.

Senere vendte jeg tilbage til Madang, så min faster og jeg kunne arbejde sammen i pionertjenesten. I 2009 kom seks indbyggere fra Bagabag til Madang for at overvære mindehøjtiden.