Otte pionerer ankom fra Rabaul, og de fordelte sig i Madangområdet. En af dem, Tamul Marung, anskaffede sig en cykel og tog med kystbåden til Basken, den landsby som han selv kom fra, 50 kilometer nord for Madang. Efter at have forkyndt i Basken cyklede han tilbage til Madang og forkyndte for dem han mødte på sin vej. Han vendte siden tilbage til Basken, oprettede en menighed og fortsatte som pioner i yderligere 25 år.

Det fik dog ikke lov til at stoppe den lille gruppe. Gruppen flyttede i stedet til Bagildig, en nabolandsby, og efterhånden blev den til en blomstrende menighed. Senere byggede menigheden en stor rigssal, som også blev benyttet til kreds- og områdestævner. I dag er der syv menigheder og to grupper i Madangområdet.

Længere inde i landet udførte trofaste forkyndere også et godt stykke arbejde. I Wau havde Jack Arifeae, en stor og rundkindet mand der brændte for tilbedelsen af Jehova, oprettet en blomstrende menighed i sit hjem.

I Popondetta, en lille by sydøst for Lae, hørte man om den gode nyhed takket være Jerome og Lavinia Hotota, som var vendt tilbage til deres hjemstavn efter et ophold i Port Moresby. Jerome var meget initiativrig og brugte Skrifterne med stor overbevisning, og Lavinia var en hjertelig kvinde som viste ægte, personlig interesse for andre. Da de begyndte at forkynde, fik de — som man kunne forvente — besøg af den anglikanske biskop og en stor gruppe af hans tilhængere, som forlangte at de holdt op med at forkynde. Men Jerome og Lavinia nægtede at lade sig skræmme. De fortsatte med at forkynde og oprettede en lille men aktiv menighed.