-
Papua Ny GuineaJehovas Vidners Årbog 2011
-
-
RABAUL ØDELÆGGES AF EN VULKAN
I byen Rabaul er der en stor havn, som i virkeligheden er et gammelt vulkankrater. I september 1994 førte vulkansk aktivitet til store ødelæggelser i Rabaul, og det berørte mange mennesker i hele området. Rigssalen og det tilstødende missionærhjem blev ødelagt, men ingen forkyndere mistede livet.
-
-
Papua Ny GuineaJehovas Vidners Årbog 2011
-
-
Myndighederne lovede at alle de trossamfund der havde mistet ejendomme, ville få tildelt jordlodder i byen Kokopo, cirka 25 kilometer fra Rabaul. Andre trossamfund fik jordlodder, men det gjorde Jehovas Vidner ikke. Omkring syv år efter vulkanudbruddet fik en afrikansk broder imidlertid arbejde på byplanlægningskontoret. Da han så at brødrene var blevet uretfærdigt behandlet, fandt han straks et passende stykke jord i Kokopo og hjalp brødrene med at udarbejde en ansøgning, som så blev godkendt. Et hold frivillige hjalp med at bygge en rigssal og et missionærhjem. Den uretfærdige behandling viste sig faktisk at være en velsignelse. Hvordan det? Jo, de jordlodder der først var blevet tildelt de forskellige trossamfund, lå oppe på en stejl bakke, men den jordlod som brødrene fik, var centralt beliggende.
-