Inden længe kom en gruppe på omkring 30 interesserede regelmæssigt til møderne i Heni Henis hjem. „Mænd og kvinder sad i hver sin side af værelset,“ siger Oda Sioni, som blot var en stor dreng dengang. „Kvinderne var iklædt bastskørter og havde bar overkrop. De bar deres spædbørn i farverige net, som de lod hænge ned fra loftsbjælkerne. Efter at have ammet deres spædbørn lagde de dem i nettene og vuggede dem blidt i søvn.“

Tom Kitto ledte disse møder med hjælp fra en oversætter. Forståeligt nok gik det ikke altid helt glat. „Ved et møde blev Heni Henis bror, Badu Heni, brugt som oversætter,“ siger Don Fielder, som ankom i 1953. „Til at begynde med så alt ud til at gå godt. Badu oversatte det Tom sagde, og efterlignede endda hans gestus. Først senere indrømmede Badu at han ikke havde forstået et ord af hvad Tom havde sagt. Han havde bare fortalt om de bibelske sandheder han kendte til, og efterlignet Toms gestus så foredraget så ’rigtigt’ ud.“ Trods disse udfordringer voksede gruppen hurtigt, og snart blev der oprettet endnu en gruppe i Hanuabada, i Raho Rakatanis hjem.

’KOM OG LÆR MIT FOLK OM SANDHEDEN’

I begyndelsen af 1952 fik Heni Heni besøg af Bobogi Naiori, en wantok, eller stammefælle, som var koiarihøvding og en fremtrædende heksedoktor. Bobogi overværede et møde i Heni Henis hjem. Det han så og hørte, gjorde indtryk på ham, og senere sagde han indtrængende til Tom Kitto: „Vil I ikke nok komme og lære mit folk om sandheden?“

Kort tid efter kørte Tom og Rowena i deres gamle pickup ad sumpede veje til Bobogis hjem i Haima, en lille landsby omkring 25 kilometer nord for Port Moresby. Tom forkyndte for de forsamlede landsbyboere, og Bobogi oversatte. Det førte til at omkring 30 begyndte at studere Bibelen.

Senere samme måned opførte gruppen i Haima en lille bygning hvor man kunne afholde de kristne møder.

Dengang blev møderne holdt hjemme hos Heni Heni Nioki, en af de lokale som studerede Bibelen.

Jeg var 13 år gammel og meget genert, men tog alligevel hen til Heni Henis hjem, hvor omkring 40 fra landsbyen var forsamlet. Stille satte jeg mig bagerst i lokalet og forsøgte at gøre mig usynlig. Jeg syntes godt om det jeg hørte, og vendte tilbage igen og igen. Inden længe bad Heni Heni mig om at oversætte det Tom Kitto sagde på engelsk, til motu, det sprog som de fleste i forsamlingen talte.

[Illustration]

De første møder blev holdt hjemme hos Heni Heni