MINDEVÆRDIGE SAMMENKOMSTER

I juli 1955 ankom John Cutforth, en canadisk missionær som tjente i Australien, til Port Moresby. Han var den første kredstilsynsmand i landet. John syntes med det samme om livet i troperne og de ydmyge mennesker som levede der. På det tidspunkt var han ikke klar over at han ville komme til at tjene i Papua Ny Guinea i mere end 35 år.

John medbragte filmen Den Nye Verdens Samfund i Virksomhed, en dokumentarfilm som viser hvordan Jehovas Vidners arbejde og stævner er organiseret. I løbet af sit tre uger lange besøg viste han filmen 14 gange for skarer på alt fra et par hundrede til næsten 2000. Filmen gjorde et stort indtryk på lokalbefolkningen, hvoraf mange aldrig før havde set en film.

Højdepunktet ved Johns besøg var et én-dags kredsstævne som blev afholdt i Haima. „Da dåbskandidaterne blev bedt om at rejse sig op, . . . var der halvfjerds som rejste sig!“ siger Tom Kitto. „Vi var dybt taknemmelige over at se fyrre brødre og tredive søstre stå langs floden, klar til at symbolisere deres indvielse til Jehova.“

FORKYNDELSE VED HJÆLP AF BILLEDER

I 1957 flyttede John Cutforth permanent til Papua Ny Guinea og begyndte i rejsetjenesten dér. Siden sit første besøg havde han tænkt meget over hvordan man bedst kunne forkynde for lokalbefolkningen, hvoraf de fleste ikke kunne læse og skrive. Han var nu klar til at føre sine idéer ud i livet.

Når John talte til en menighed eller en isoleret gruppe, skrev han først sit eget og oversætterens navn på en tavle. Derefter pegede han op mod himmelen og spurgte tilhørerne: „Gud, hvilket navn?“ Øverst på tavlen skrev han deres svar, „Jehova“, og „Salme 83:18“. Nedenunder, i venstre side, skrev han derefter „Gammel verden“ og „Romerne 5:12“, og så tegnede han to tændstikfigurer som sloges, et grædende ansigt og en grav. I højre side af tavlen skrev han overskriften „Ny verden“ og „Åbenbaringen 21:4“, og derefter tegnede han to tændstikfigurer der gav hinanden hånden, et smilende ansigt og en grav som han slog et kryds hen over. Derpå holdt han et livligt foredrag hvori han forklarede hvad tegningerne betød. Så tilskyndede han nogle af tilhørerne til at komme op og eftergøre det de lige havde set. Når de havde vist at de forstod det, opfordrede han dem til at tegne billederne på et stykke papir og bruge dem når de forkyndte.

[Ramme/​illustration på side 91]

Han vandt manges hjerte

John Cutforth vandt manges hjerte i løbet af sin tid som missionær i Papua Ny Guinea. Læs hvad nogle missionærer og andre der arbejdede sammen med ham, siger om ham. — Ordsp. 27:2.

Erna Andersson: „John sagde til os: ’En ægte missionær bliver alt for alle. Hvis nogen tilbyder dig en træstub at sidde på, så sid på den; de giver dig det bedste de har. Hvis de tilbyder dig en groft udhugget seng at sove i, så sov i den; de har lavet den fordi de holder af dig. Hvis de giver dig noget usædvanligt at spise, så spis det; det er tilberedt med kærlighed.’ John var et enestående eksempel på hvad det vil sige at være en selvopofrende missionær.“

Awak Duvun: „Under kolonistyret nøjedes John ikke med at nedbryde de sortes og de hvides fordomme, han fjernede dem helt! ’Sort mand, hvid mand — ingen forskel!’ sagde han ofte. John elskede alle.“

Peter Linke: „Efter at John havde været på rejse det meste af dagen, ankom han en eftermiddag til vores missionærhjem i Goroka, træt og støvet. Men efter at have spist aftensmad sagde han: ’Jeg har ikke gjort noget som helst for nogen i dag,’ hvorefter han traskede af sted mens dagen gik på hæld, for at besøge og opmuntre en familie der boede i området. Han var altid interesseret i hvordan andre havde det. Vi elskede ham alle sammen højt.“

Jim Dobbins: „John lærte os at leve enkelt og at undervise på en enkel måde — at bruge billeder som folk kunne forstå, ligesom Jesus gjorde. På den måde blev det muligt for os at kommunikere med dem der ikke kunne læse og skrive.“

[Illustration på side 87]

John Cutforth

[Illustrationer på side 90]

Højre: John Cutforth underviser ved hjælp af billeder; herunder: en broder med en billedtavle til brug i forkyndelsen i landsbyerne