Se Paradiset mere og mere klart

15. Hvorfor kom Moses ikke til at føre israelitterne ind i det forjættede land, men hvad fik han at se?

¹⁵ Lad os nu se et andet glimt af Paradiset. Efter at israelitterne havde vandret 40 år i ørkenen, førte Moses dem til Moabs sletter, øst for Jordanfloden. På grund af et fejltrin Moses tidligere havde begået, besluttede Jehova at Moses ikke skulle føre Israel over Jordan. (4 Mosebog 20:7-12; 27:12, 13) Moses bønfaldt Gud: „Lad mig dog drage over og se det gode land som ligger på den anden side af Jordan.“ Moses fik ikke lov at gå ind i landet, men efter at han var steget op på bjerget Pisga og havde skuet ud over de forskellige områder af landet, må det have været tydeligt for ham at det var et ’godt land’. Hvordan forestiller du dig at landet var? — 5 Mosebog 3:25-27.

16, 17. (a) Hvordan adskilte det forjættede land i fortiden sig fra området i nyere tid? (b) Hvorfor har vi grund til at tro at det forjættede land engang var ligesom et paradis?

¹⁶ Hvis din forestilling bygger på hvordan størstedelen af dette område har set ud i nyere tid, forestiller du dig måske et solsvedent land med sand og klippeørkener. Men der er grund til at tro at området generelt var meget anderledes på Bibelens tid. I tidsskriftet Scientific American forklarer vand- og jordbundsekspert dr. Walter C. Lowdermilk at jorden i dette område er blevet „ødelagt af tusind års udnyttelse“. Han skriver: „’Ørkenen’ der rykkede ind i det engang så frodige land, var menneskets værk, ikke naturens.“ Hans undersøgelser viser faktisk at „dette land engang har været et frodigt paradis“. Det er tydeligvis menneskers hårdhændede udnyttelse af jorden der har ødelagt dette ’frodige paradis’.a

¹⁷ Når vi tænker over hvad vi har læst i Bibelen, vil vi kunne se at dette er en logisk konklusion. Genkald dig hvad Jehova forsikrede sit folk om gennem Moses: „Det land I går over for at tage i besiddelse, er et land med bjerge og sletter. Af regnen fra himmelen drikker det vand; et land som Jehova din Gud har omsorg for.“ — 5 Mosebog 11:8-12.

18. Hvilken forestilling om det forjættede lands naturskønhed har ordene i Esajas 35:2 givet de landflygtige israelitter?

¹⁸ Det forjættede land var så frodigt, grønt og smukt at blot omtalen af visse steder ville lede tankerne hen på paradislignende forhold. Det fremgår tydeligt af profetien i Esajas, kapitel 35, som fik en første opfyldelse da israelitterne vendte hjem fra Babylon. Esajas forudsagde: „[Ørkenen] skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. Libanons herlighed skal gives den, Karmels og Sarons pragt. De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ (Esajas 35:2) Omtalen af Libanon, Karmel og Saron må have fremmanet et smukt og dejligt billede hos israelitterne.

19, 20. (a) Beskriv hvordan Sarons område så ud i fortiden. (b) Hvad er en af måderne hvorpå vi kan styrke vores håb om Paradiset?

¹⁹ Tag for eksempel Saron, som var en kystslette mellem Samarias bjerge og Det Store Hav, eller Middelhavet. (Se foto på side 10). Området var kendt for sin skønhed og frugtbarhed. Da sletten blev vandet af flere strømme, var den ideel til græsning, og i den nordlige ende af sletten var der store egeskove. (1 Krønikebog 27:29; Højsangen 2:1, fodnote; Esajas 65:10) Derfor var Esajas 35:2 en profeti om en genoprettelse og om et land der ville blomstre med pragt og blive som et paradis. Denne profeti pegede også frem til et glædebringende åndeligt paradis, i overensstemmelse med det Paulus senere fik et syn af. Endelig styrker denne profeti i forening med andre vores håb om et jordisk paradis for menneskeheden.