Det græske ord paraʹdeisos forekommer tre gange i De Kristne Græske Skrifter. (Lu 23:43; 2Kor 12:4; Åb 2:7) Græske forfattere så langt tilbage som Xenofon (ca. 431-352 f.v.t.) brugte ordet (pairidaeza), og Pollux tilskrev det persisk oprindelse. (Cyropaedia, I, iii, 14; Anabasis, I, ii, 7; Onomasticon, IX, 13)

De tre ord (det hebraiske pardesʹ, det persiske pairidaeza og det græske paraʹdeisos) indeholder imidlertid alle grundtanken om en smuk naturpark eller parklignende have. Den første park af denne art var den der blev plantet af menneskets Skaber, Jehova Gud, i Eden. (1Mo 2:8, 9, 15) Den kaldes på hebraisk en gan, det vil sige en have, men var tydeligvis både i størrelse og i sin natur hvad vi forbinder med en naturpark. Den græske Septuaginta bruger med rette ordet paraʹdeisos om denne have. (Se EDEN, 1; HAVE [Edens have].)