De fleste vil nok mene at Paraguay er et spansktalende land, men det har det ikke altid været og er det heller ikke hundrede procent i dag. Da nogle portugisiske opdagelsesrejsende under ledelse af Alejo García omkring 1520 kom til landet som de første hvide, fandt de det beboet af guarani-indianerne. I det følgende årti begyndte spanierne at etablere sig i det område hvor Asunción nu ligger. Landet var underlagt Spanien indtil 1811, men sproget guarani blev aldrig fortrængt af conquistadorerne. Derfor taler de fleste i Paraguay stadig guarani, et smukt og melodiøst sprog der sammen med spansk anerkendes som et af de officielle sprog.

Nogle få årtier efter at de europæiske opdagelsesrejsende var ankommet, gjorde jesuitterne en indsats for at omvende guarani-indianerne til katolicismen. Dengang havde indianerne hverken gudebilleder eller templer. Men jesuitterne samlede dem i bofællesskaber og lærte dem de katolske ritualer og salmer foruden at de lærte dem forskellige håndværk og færdigheder. Jesuitterne brugte indtægterne fra indianernes arbejde til at skaffe dem de grundlæggende fornødenheder, men det var samtidig et middel til at de selv opnåede rigdom og magt. Mange spanske godsejere blev misundelige og klagede til den spanske konge, Karl III, over jesuitternes voksende magt. Denne klage, som ikke kom fra indianerne, men fra katolske kolonister, var i høj grad medvirkende til at jesuitterne i 1767 blev forvist fra det spanske imperium. Men den katolske lære som de havde undervist i, bevarede grebet om folk. De antog i store træk katolicismen selv om de i mange tilfælde også holdt fast ved deres egne religiøse forestillinger. Dette fremmede et miljø hvori overtroen kunne trives. Antagelsen af katolicismen banede også vej for at det katolske præsteskab kunne få stor indflydelse på folks liv.

Denne religiøse arv skabte ikke fred i landet. Krig har præget Paraguays historie og gjort tilværelsen vanskelig for folket. Fra 1864 til 1870 kæmpede Paraguay under Francisco Solano López mod Brasilien, Argentina og Uruguay. Følgerne var katastrofale. Ifølge tilgængelige optegnelser var landets befolkningstal ved krigens begyndelse på en million eller mere. Ved krigens slutning skulle det efter sigende være nede på 220.000, hvoraf mindst 190.000 var kvinder og børn. Andre krige fulgte; en af dem var en strid med Bolivia om ejendomsretten over Chaco, og andre skyldtes politisk uro. Det er derfor ikke så mærkeligt at de der i Paraguay ønskede magt over andre, ofte greb til fysisk magtanvendelse for at nå deres mål.

I 1932 blev Paraguay indblandet i endnu en krig, denne gang med Bolivia. Atter måtte mange mænd lade livet. Dette belastede landets økonomi og gjorde at fremmede der kom med den gode nyhed om Riget, ikke kunne føle sig sikre.