• Paraguay
    Jehovas Vidners Årbog 1998

    • Midt under revolutionen

      I begyndelsen af 1947 brød revolutionen ud. Regeringsstyrkerne placerede maskingeværskytter på fortovet foran missionærhjemmet. Efter én dags kamp blev situationen mere stabil. Den 7. marts forværredes den igen. Der var åben kamp i gaderne. Der blev erklæret undtagelsestilstand, og politiets bygning i Asunción blev stormet af oprørerne.

      Den ansvarshavende general forventede at hærens hovedkvarter også ville blive angrebet, så han beslaglagde missionærhjemmet til militær brug og gav brødrene tre dage til at flytte. Brødrene appellerede sagen og fik derfor ti dage til at flytte. Midt under revolutionen og i en tid med udpræget boligmangel måtte brødrene indlede deres egen kamp: Operation Husjagt. Tilsyneladende ønskede Jehova at de højere myndigheder i Paraguay fortsat blev gjort opmærksomme på hans vidner. Det eneste passende hus der var til rådighed, lå lige ved siden af præsidentens hjem, midt i en række ambassader.

      Om revolutionen skrev afdelingskontorets tilsynsmand i et brev den 26. marts 1947: „Situationen bliver værre og værre for hver dag der går. I skrivende stund er der et fly i luften nogle kilometer herfra, og det er sikkert ved at bombe lufthavnen. Det bliver angrebet med luftværnsskyts. Der er i hundredvis af soldater omkring præsidentens bolig, og larmen fra deres våben er øredøvende. Luften er blå af krudtrøg, og lugten af den er utålelig. De revolutionære styrker kommer meget tæt på byen; vi kan høre den stadige larm af våben og bomber . . . Fødevaresituationen bliver værre og værre for hver dag der går.“

      Oprørsstyrkerne nåede så langt som ti blokke fra missionærhjemmet før regeringsstyrkerne begyndte at trænge dem tilbage. I al den tid fortsatte brødrene med at forkynde så godt de kunne. Revolutionen varede i cirka seks måneder, og den viste sig at blive en virkelig prøvelse, især for de lokale brødre. Myndighederne behandlede dem brutalt fordi de som kristne ønskede at forblive neutrale.