I mellemtiden havde Chaco-krigen fået Juan José Brizuela til at tænke alvorligt over livet. Han var blevet såret og taget til fange af bolivianerne. Som krigsfange havde han set enker græde over deres faderløse børn, og han havde set katolske præster velsigne bolivianske soldater. Han mindedes hvordan han og andre paraguayanske soldater var blevet velsignet på lignende måde, og tænkte: „Der er noget der ikke stemmer. Hvis Gud er til, kan dette ikke være rigtigt. Men hvis han er til, vil jeg lede efter ham indtil jeg finder ham.“

Efter krigen mødte Julián Hadad Juan José i Carmen del Paraná. Ud fra Bibelen hjalp Julián ham til at finde tilfredsstillende svar på sine spørgsmål. Som apostelen Paulus sagde for længe siden, har Gud gjort det muligt for mennesker som ’famler sig frem til ham, virkelig at finde ham’. (Apg. 17:27) Snart indså Juan José at han havde fundet den sande Gud, Jehova. (5 Mos. 4:35; Sl. 83:18) Han blev døbt i 1945, og hans kone, Jóvita, blev døbt i 1946.

Jóvita Brizuela blev døbt i 1946, og hun er stadig specialpioner