Landet som aldrig smelter

DET høje nord har altid fascineret mig. Allerede som barn, da jeg boede i Gold Beach i den amerikanske stat Oregon, plejede jeg at studere kort over Canada og drømme om en dag at udforske steder med spændende navne som Store Slavesø og Store Bjørnesø. En dag i 1987 begyndte min ven Wayne og jeg at planlægge at besøge Auyuittuq National Park, Canadas første nationalpark nord for polarcirklen.

Auyuittuq, der på inuit-sproget betyder „landet som aldrig smelter“, blev fredet for at bevare den arktiske ødemark med forrevne bjergtinder, dybe dale, imponerende fjorde og et rigt dyreliv i havet ved kysterne. I parken ligger blandt andet Penny Ice Cap, en vældig kappe på 5700 kvadratkilometer af is og sne som til alle sider løber ud i gletschere. Auyuittuq kaldes derfor naturligt nok for „det arktiske Schweiz“.

Auyuittuq har tre måneders sommer og ni måneders vinter, så vi besluttede at tage af sted i august 1988, efter havisens opbrud og efter at de fleste stikkende kvægmyg var væk. Det var desuden før septembersnefaldene satte ind.