DET er juli måned, og nogle sarte blå sommerfugle der lever i Vesteuropa, ved at tiden er inde til at frembringe den næste generation. Til det formål har sommerfuglene ikke alene brug for en mage. De er også afhængige af den blå klokkeensian og sultne røde myrer. Hvorfor? Hvilken plads har planter og myrer i disse sommerfugles livscyklus?

Man kan blandt andet betragte dette spændende trevejsforhold i nationalparken Dwingelderveld i det nordlige Holland, hvor en stor koncentration af disse blåfugle holder til.a Om foråret og sommeren bliver Dwingelderveld-heden forvandlet til et spraglet blomstertæppe, heriblandt blå klokkeensian, rosenrød klokkelyng og gul benbræk. Blåfuglen tiltrækkes især af klokkelyngens fine blomster og den blå klokkeensians takkede kronblade — og det af to grunde. Den blomstrende klokkelyng forsyner den med nektar, og klokkeensianen fungerer som opbevaringssted.

For at sikre sig at Dwingelderveld-Nationalparken kan forblive et trygt hjem for blåfuglen, forsøger opsynsmændene i parken at opretholde hedeland ved at benytte samme landbrugsmetoder som man gjorde for hundreder af år siden. Ligesom før i tiden vandrer der hyrder og fåreflokke om på heden, og på markerne med mere hårdføre græsarter ser man atter kvæg. Når fårene og kvæget græsser, rydder de områder så hedelyng, klokkelyng og andre planter kan spire frem. (I øjeblikket vokser der omkring 580 forskellige slags planter i parken.) De blå sommerfugle i Dwingelderveld yder til gengæld deres — ved at vokse i antal. Denne største og mest betydningsfulde park med hede i Europa er generelt et meget yndet sted for sommerfugle. Her kan man se 60 procent af alle sommerfuglearter i Holland.