-
Puerto Rico — og dens naturrigdommeVågn op! – 2008 | Oktober
-
-
Guánica Biosfærereservat. Måske er der kun én procent af verdens tropiske tørskove tilbage. Der er et enestående eksempel på en sådan kun nogle få timers kørsel fra El Yunque. Nogle botanikere beskriver Guánica som „muligvis det bedste eksempel på subtropisk tørskovsvegetation i verden“. Her findes de fleste af de fugle som hører hjemme på Puerto Rico, tilligemed 750 arter af planter, af hvilke 7 procent er truede. De usædvanlige planter tiltrækker kolibrier foruden mange sommerfugle. Langs tørskoven er der en strækning med uspoleret kystlinje, hvor suppeskildpadder og læderskildpadder kommer for at lægge deres æg.
Mangrover og koralrev. Inden for Guánicareservatet er der også en strimmel mangroveskov langs kysten. „Da der ikke er nogen form for udledning fra industri eller landbrug i reservatet, holder mangroven sig sund,“ forklarer en af parkopsynsmændene. „Og mangroven er en ideel gydeplads for mange fisk som lever i koralrev.“ De mange selvlysende bugter i Puerto Ricos uberørte mangrover er også populære turistmål. — Se rammen nedenfor.
Koralrevene i nærheden af kysten har undgået intensivt fiskeri, og adskillige koralrev og sandbanker i havbunden er nu blevet ophøjet til nationalparker. Disse haver på havbunden er et forunderligt syn for dykkere, som kan komme på nært hold af skildpadder og søkøer og en stor variation af farverige fisk.
-
-
Puerto Rico — og dens naturrigdommeVågn op! – 2008 | Oktober
-
-
[Illustration på side 16, 17]
Kystlinjen i Guánica
[Kildeangivelse]
© Heeb Christian/age fotostock
-