I bjørnenes land

Ved en anden lejlighed var et ægtepar ude på sidste etape af en vandretur gennem Boundary Creek nær Waterton i det sydlige Alberta. Pludselig fik de øje på en bjørn der kom ned ad stien, lige imod dem. Kvinden, der havde rygsæk på, kastede sig straks ned på jorden i fosterstilling med hænderne omkring nakken og knæene op under maven. Hendes mand, der var lammet af skræk, stod omkring 6 meter borte og så bjørnen nærme sig.

Bjørnen styrede lige hen til kvinden og gav sig til at flå i rygsækken for at finde føde. Den tilføjede hende også nogle sår på ryggen, hofterne og bagdelen. Først da gik det op for hendes mand at han måtte gøre noget. Han greb nogle sandwiches i sin rygsæk og kastede dem på jorden, men samtidig faldt der en gryde ud af hans rygsæk og ramte klippen. Denne støj fik bjørnen til at opgive sit forehavende og flygte ind i skoven. Ægteparret trak sig derefter skyndsomst tilbage. Eftersom bjørnen også tidligere havde forgrebet sig på mennesker var vi nødt til at aflive den.

Af dette kan man lære følgende: Hvis man har rygsæk på og en bjørn nærmer sig, skal man omgående kaste rygsækken fra sig. Bjørne lærer meget hurtigt at mennesker har mad i deres rygsække og vil ofte nærme sig for at få fat i den. Ved at kaste rygsæk, fotoudstyr eller andre genstande fra sig kan man bortlede bjørnens opmærksomhed og få lejlighed til at slippe bort.

Fotografer må passe på ikke at komme for tæt på når de vil tage billeder af bjørne. I foråret 1988 havde et ægtepar slået lejr et sted i Glacier National Park. De fik øje på en gråbjørnehun med tre unger. Manden sneg sig af sted med sit kamera og tog de første billeder fra en skråning over for bjørnene, hvor han var i sikker afstand. Men da bjørnene tilsyneladende ikke tog notits af ham blev han for dristig.

Forsigtigt bevægede han sig over på den anden side indtil han befandt sig i samme lavinespor som bjørnene. På billederne der senere blev fremkaldt ser man bjørnene tættere og tættere på. Han ville have sit livs billede og kom alt for tæt på hunbjørnen, så tæt at han overskred sikkerhedsafstanden og tvang bjørnen til enten at stikke af eller at angribe.

De sidste billeder på filmstrimmelen viser tydeligt at bjørnen havde fået nok og at den gik til angreb. Fotografen forsøgte at klatre op i et træ, men det var for sent. Bjørnen fik fat i ham og sårede ham dødeligt.

I Lake Louise-området i Banff-nationalparken blev en mand bidt i låret og hånden af en gråbjørnehun. Hun havde ganske vist to unger med sig, men der var ikke nogen logisk forklaring på hvorfor hun var gået til angreb fra en afstand af omkring 150 meter og havde efterladt sine unger uden beskyttelse. Normalt vil en bjørn ikke uden videre løbe så langt bort fra sine unger for at angribe et menneske.

Vi havde på fornemmelsen at mandens hund var løbet hen til bjørnen, som derefter havde fulgt hunden tilbage til dens ejer. Da vi antydede dette over for hundens ejer, benægtede han det, og citerede naturparkreglementet hvor der står at en hund hele tiden skal føres i snor og være under kontrol. Jeg sagde så, henvendt til min kollega der var sammen med mig, at vi var nødt til at aflive bjørnen. Manden reagerede omgående og spurgte hvorfor.

„Det ser ud til at bjørnen har angrebet uden grund,“ svarede vi, „derfor bliver vi nødt til at aflive den.“

Han tænkte sig om et øjeblik og sagde så: „OK. I har ret. Det skete nøjagtig som I siger. Min hund gik løs og generede bjørnen.“

Nogle har den idé at en hund er en beskyttelse når de vandrer i ødemarken. Faktisk forholder det sig stik modsat. En utrænet hund vil ofte løbe hen til en bjørn og begynde at gø, for derefter at komme halsende tilbage til sin forsvarsløse herre med den vrede bjørn efter sig.

Engang fik vi at vide at et barn var blevet bidt af en bjørn. Det viste sig at to børn havde leget på en grusbunke mens deres far fiskede i nærheden. Pludselig kom en bjørn brasende ud af buskadset, tog det ene barn og slæbte af med det. Faderen satte efter den, og det lykkedes ham at få fat i barnet, som bjørnen havde kastet fra sig.

Efter vort skøn var der tale om en forveksling. Da børnene havde kravlet rundt på alle fire, kan bjørnen have forvekslet dem med rålam eller måske med elgkalve. Bjørnen havde åbenbart sluppet barnet da den fandt ud af at dens bytte var et menneske. Desværre var det ene bid nok til at såre barnet dødeligt. Man gør derfor klogt i at huske at bjørne ikke er tamme blot fordi de befinder sig i en naturpark. De kan angribe børn og gør det i nogle tilfælde, som denne erfaring viser. Derfor må du hele tiden have dine børn ved siden af dig.

Når man færdes i et område med bjørne, skal man huske at lave støj. På den måde kan man undgå at overraske dem. Desuden er det mere sikkert at færdes flere sammen — for eksempel vil en gruppe på omkring syv personer holde næsten enhver bjørn på afstand. Hvis man på den anden side har været forholdsvis stille og får øje på en bjørn som ikke har set en, er det nok bedst at undgå pludselig, uventet støj for ikke at fremprovokere et angreb. Somme tider vil en overrasket bjørn simulere et angreb mens den snerrer og brummer truende. Denne advarsel betyder at man er kommet for tæt på. Det er på høje tid at trække sig forsigtigt og roligt tilbage og lade bjørnen i fred. Der er nemlig ingen mulighed for at vinde en styrkeprøve.

Man bør tage sig tid til at læse naturparkens informationsmateriale om bjørne, så man ved hvordan man skal forholde sig under ophold i en bjørnelokalitet.

For eksempel så en opsynsmand der kom kørende ad en stærkt trafikeret hovedvej gennem naturparken at en bil var parkeret i rabatten. En af passagererne var optaget af at fodre en bjørn gennem vinduet. Vagten gik over for at tale med føreren, mens bjørnen blev fodret på den anden side af bilen. Da de fik at vide at det de gjorde var både uforsvarligt og ulovligt, rullede passageren hurtigt vinduet op — til ærgrelse for bjørnen der omgående løb om på den anden side af bilen, hvor opsynsmanden stadig stod og talte med føreren. Den overraskede bjørn standsede brat op knap en meter fra opsynsmanden, tøvede og så ud som om den ville sige: „Jeg venter til det bliver min tur, hr. opsynsmand, men gør dig nu færdig i en fart!“

[Illustration på side 7]

Det er nødvendigt at udvise den yderste forsigtighed i områder med gråbjørne