Baggrunden for Første Timoteusbrev. Da Paulus omkring år 56 e.v.t. holdt et møde i Milet med de ældste fra menigheden i Efesus, sagde han til dem: „Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apg 20:29, 30) Kun få år senere var situationen blevet så alvorlig at Paulus opfordrede Timoteus til at blive i Efesus så han kunne „befale visse folk ikke at føre en anden lære eller at agte på usande historier og slægtsregistre“. (1Ti 1:3, 4) Timoteus måtte således føre en åndelig krig inden for den kristne menighed for at bevare den ren og for at hjælpe dens medlemmer til at forblive i troen. (1:18, 19) Hvis han fulgte de råd han fik i apostelens brev, ville det beskytte menighedens medlemmer mod at falde fra.

To inspirerede breve i De Kristne Græske Skrifter skrevet til Timoteus af apostelen Paulus, der nævner sig selv som skribenten i indledningen til hvert brev. (1Ti 1:1; 2Ti 1:1) Det første brev blev øjensynlig skrevet fra Makedonien. Et grundlag for at sætte en omtrentlig dato på affattelsen af brevet findes i det 1. kapitel, vers 3, hvor der står: „Ligesom jeg opmuntrede dig til at blive i Efesus da jeg stod i begreb med at tage til Makedonien, sådan gør jeg også nu.“ Dette omtales ikke i bogen Apostelgerninger, som dækker perioden fra Jesu himmelfart i år 33 til det andet år af Paulus’ fængselsophold i Rom, omkring år 61 e.v.t. Det ser derfor ud til at være nogen tid efter sin løsladelse at Paulus tilskyndede Timoteus til at blive i Efesus, hvorefter Paulus åbenbart rejste til Makedonien. Det vil sige at Første Timoteusbrev må være skrevet i perioden mellem Paulus’ første og andet fængselsophold i Rom, eller omkring år 61-64 e.v.t. Det andet brev blev affattet i Rom under Paulus’ sidste fængselsophold (sandsynligvis ca. år 65 e.v.t.), kort før hans død. — 2Ti 1:8, 17; 4:6-9.

Baggrunden for Andet Timoteusbrev. I år 64 e.v.t. blev Rom hærget af en stor brand der ødelagde omkring en fjerdedel af byen. Rygterne sagde at kejser Nero stod bag branden, og for at beskytte sig skød han skylden på de kristne. Dette synes at have udløst en bølge af voldelig forfølgelse fra statens side. Det var sikkert omkring det tidspunkt (ca. 65 e.v.t.) at apostelen Paulus igen blev fængslet i Rom. Selv om han var forladt af mange, var lagt i lænker og så en snarlig død i møde (2Ti 1:15, 16; 4:6-8), skrev han et opmuntrende brev til Timoteus. Dette brev rustede hans yngre medarbejder til at modstå frafaldne elementer inden for menigheden og til at stå fast under forfølgelse. (2:3-7, 14-26; 3:14–4:5) Når Timoteus hørte om den situation Paulus befandt sig i, ville han kunne hente opmuntring i det gode eksempel apostelen havde sat ved at holde trofast ud under store trængsler. — 2:8-13.