Skribent: Paulus

1. Hvilken forfølgelse udbrød i Rom omkring år 64, og hvad var øjensynlig grunden?

ENDNU en gang var Paulus fange i Rom. Imidlertid var omstændighederne ved dette andet fængselsophold langt alvorligere end ved det første. Det var omkring år 65. En stor brand havde hærget Rom i juli 64 og forårsaget omfattende ødelæggelser i ti af byens fjorten regioner. Ifølge den romerske historiker Tacitus havde det ikke været muligt for kejser Nero „at bringe det slemme rygte til at forstumme, at ilden var påsat efter Neros befaling. For altså at gøre ende på folkesnakken kastede han skylden over på andre og straffede navnlig på de mest udsøgte måder de for deres skændigheder forhadte mennesker, som man kaldte kristne. . . . Først lod man dem pågribe, som tilstod, dernæst efter deres angivelse en meget stor mængde andre mennesker, og de blev ikke så meget overbevist om brandstiftelse som om had til menneskeslægten. Man nøjedes ikke med at henrette dem, men drev oven i købet løjer med dem: nogle blev bedækket med dyrehuder og sønderrevet af hunde; andre korsfæstedes, og atter andre blev indsvøbt i brandbare klæder og tjente, når dagen var omme, til at oplyse natten. Nero havde åbnet sine haver for dette skuespil . . . [Man] følte medlidenhed med dem, idet man tænkte, at det ikke var for almenvellets skyld, de måtte lide døden, men for at tilfredsstille en enkelt mands grusomme sind.“a

2. Under hvilke omstændigheder skrev Paulus sit andet brev til Timoteus, og hvorfor omtaler han Onesiforus med værdsættelse?

² Det var sandsynligvis omkring tiden for udbruddet af denne voldsomme forfølgelse at Paulus igen befandt sig som fange i Rom. Denne gang var han i lænker. Han forventede ikke at blive løsladt, men ventede kun på den endelige domfældelse og henrettelse. Der kom kun få besøgende. Enhver der åbenlyst gav sig til kende som en kristen risikerede at blive arresteret og dræbt under tortur. Følgelig kunne Paulus skrive med værdsættelse om en der besøgte ham fra Efesus: „Måtte Herren skænke Onesiforus’ husstand barmhjertighed, for han har ofte givet mig friske kræfter, og han skammede sig ikke over mine lænker. Tværtimod, da han var i Rom søgte han flittigt efter mig og fandt mig.“ (2 Tim. 1:16, 17) Da Paulus skriver i dødens skygge benævner han sig „en Kristi Jesu apostel ved Guds vilje ifølge løftet om det liv som er i samhørighed med Kristus Jesus“. (1:1) Paulus vidste at livet i samhørighed med Kristus ventede ham. Han havde forkyndt i mange af den dakendte verdens vigtigste byer, lige fra Jerusalem til Rom, og havde måske endda været i Spanien. (Rom. 15:24, 28) Han havde fuldendt løbet trofast til det sidste. — 2 Tim. 4:6-8.

3. Hvornår er Andet Timoteusbrev skrevet, og hvordan har det gavnet de kristne gennem tiderne?

³ Brevet er sandsynligvis skrevet omkring år 65, umiddelbart før Paulus led martyrdøden. Timoteus var uden tvivl stadig i Efesus, for Paulus havde opfordret ham til at blive der. (1 Tim. 1:3) To gange anmoder Paulus nu indtrængende Timoteus om at komme hurtigt til sig, og han beder ham om at tage Markus med og ligeledes kappen og skriftrullerne som Paulus har efterladt i Troas. (2 Tim. 4:9, 11, 13, 21) Skønt brevet blev skrevet på et så kritisk tidspunkt indeholdt det en kraftig opmuntring til Timoteus, og siden har det fortsat været til stor opmuntring for sande kristne i alle tidsaldre.

4. Hvad viser at Andet Timoteusbrev er ægte og kanonisk?

⁴ Andet Timoteusbrev er ægte og kanonisk af de grunde der allerede er fremført under behandlingen af Første Timoteusbrev. Det blev anerkendt og benyttet af tidlige skribenter og kommentatorer, deriblandt Polykarp i det andet århundrede.