Opstandelsen – et sikkert håb!

1-2. Hvilket fantastisk fremtidshåb har de der stoler på Jehova?

HÅB spiller en stor rolle i vores liv. Nogle håber at blive gift, få et lykkeligt ægteskab og sætte sunde børn i verden. Andre håber at blive raske efter en alvorlig sygdom. Som kristne kan vi have de samme håb. Men vi har også et specielt fremtidshåb – et håb der rækker helt ind i evigheden og omfatter både os selv og dem vi har mistet i døden.

² Apostlen Paulus havde et sikkert fremtidshåb, som han beskrev sådan her: ‘Jeg stoler på Guds løfte om at både retfærdige og uretfærdige vil blive oprejst fra døden.’ (Ap.G. 24:15) Han var ikke den første der gav udtryk for troen på at døde vil blive oprejst. Det gjorde Job også. Job var overbevist om at Gud ville huske ham når han var død, og give ham livet tilbage. – Job 14:7-10, 12-15.

3. Hvorfor kan vi have gavn af at læse 1. Korinther, kapitel 15?

³ Troen på “de dødes opstandelse” er en grundlærdom, en del af grundvolden for hele den kristne lære. (Hebr. 6:1, 2) I 1. Korinther, kapitel 15, kan vi læse Paulus’ behandling af emnet. Det han skrev, må have været meget opmuntrende for de kristne i det første århundrede. Og når vi der lever i dag, læser kapitlet, vil vi også føle os opmuntret, og vi vil få styrket vores tro på at der vil ske en opstandelse, et håb vi måske har haft i mange år.

4. Hvad er af afgørende betydning for det håb vi har i forbindelse med dem vi har mistet?

⁴ At Jesus Kristus blev oprejst fra døden, er af afgørende betydning for det håb vi har i forbindelse med dem vi har mistet. Jesus’ opstandelse var en del af “den gode nyhed” Paulus havde forkyndt for korintherne. (1. Kor. 15:1, 2) Han sagde ligefrem at hvis en kristen ikke troede på opstandelsen, var hans tro værdiløs. (1. Kor. 15:17) Ja, troen på Jesus’ opstandelse er central for det fremtidshåb vi har som kristne.

5-6. Hvad betyder ordene i 1. Korinther 15:3, 4 for os?

⁵ Som udgangspunkt for sin behandling af emnet “opstandelse” gør Paulus opmærksom på tre fakta: (1) “Kristus døde for vores synder.” (2) “Han blev begravet.” (3) “Han blev oprejst på den tredje dag, som Skrifterne siger.” – Læs 1. Korinther 15:3, 4.

⁶ Hvad betyder det for os at Jesus døde, blev begravet og blev oprejst? Profeten Esajas havde forudsagt at Messias ville blive “afskåret fra de levendes land” og ville få “en grav blandt de onde”. Men det var ikke det eneste han forudsagde. Esajas tilføjede at Messias ville ‘påtage sig de manges synd’. Det gjorde Jesus da han ofrede sit liv og gav det som en løsesum. (Esa. 53:8, 9, 12; Matt. 20:28; Rom. 5:8) Jesus’ død, begravelse og opstandelse er altså af stor betydning for os, for det udgør et solidt grundlag for vores håb om at blive befriet for synd og død og blive genforenet med dem vi har mistet.

BEKRÆFTET AF MANGE VIDNER

7-8. Hvad medvirker til at kristne kan være sikre på at Jesus blev oprejst?

⁷ Vores tro på løftet om en opstandelse er altså nært forbundet med troen på at Jesus blev oprejst efter sin død. Vi må derfor være sikre på at Jehova gav Jesus en opstandelse. Hvad overbeviser os om at det er sket?

⁸ Mange øjenvidner kunne bekræfte at Jesus var blevet oprejst. (1. Kor. 15:5-7) Det første af de vidner Paulus nævner, var apostlen Peter, eller Kefas. En gruppe disciple bekræftede at Peter havde set den opstandne Jesus. (Luk. 24:33, 34) Også “de tolv”, altså apostlene, så Jesus efter at han var blevet oprejst. Derefter viste Jesus sig for “over 500 brødre på én gang”, måske ved den glædelige begivenhed i Galilæa der omtales i Matthæus 28:16-20. Jesus viste sig desuden “for Jakob”, højst sandsynligt den Jakob der var halvbror til Jesus, og som ikke før havde troet på at han var Messias. (Joh. 7:5) Da Jakob så den oprejste Jesus, fik han tro. Faktisk var mange af dem der havde set Jesus efter hans opstandelse, stadig i live da Paulus skrev Første Korintherbrev omkring år 55. De der tvivlede på at Jesus var blevet oprejst, kunne altså få det bekræftet af levende, pålidelige øjenvidner.

9. Hvordan fremgår det af Apostlenes Gerninger 9:3-5 at Paulus selv kunne bekræfte at Jesus var blevet oprejst?

⁹ Senere viste Jesus sig for Paulus selv. (1. Kor. 15:8) Paulus (dengang Saulus) var på vej til Damaskus da han hørte den opstandne Jesus’ stemme og fik et syn af Jesus, der var i himlen. (Læs Apostlenes Gerninger 9:3-5). Den erfaring var endnu et bevis på at Jesus’ opstandelse ikke bare var en myte. – Ap.G. 26:12-15.

10. Hvor stærk var Paulus’ overbevisning om at Jesus var blevet oprejst fra døden?

¹⁰ Paulus’ eget vidnesbyrd havde særlig vægt fordi han var en mand der tidligere havde forfulgt de kristne. Da han var blevet overbevist om at Jesus var blevet oprejst, arbejdede han utrætteligt på at få andre til at acceptere denne sandhed. Til trods for at han blev slået, fængslet og oplevede skibsforlis, blev han ved med at forkynde det budskab at Jesus havde fået livet igen. (1. Kor. 15:9-11; 2. Kor. 11:23-27) Paulus var så sikker på at Jesus var blevet oprejst, at han var villig til at ofre livet i sin kamp for at forsvare den sandhed. Er disse vidnesbyrd fra det første århundrede ikke et stærkt argument for at Jesus virkelig er blevet oprejst fra døden? Og styrker det ikke din tro på at der i fremtiden vil ske en opstandelse?

FORKERTE OPFATTELSER MODBEVISES

11. Hvad kan have været grunden til at nogle kristne i Korinth havde forkerte opfattelser angående opstandelsen?

¹¹ Nogle af de kristne i den græske by Korinth havde forkerte opfattelser angående opstandelsen. De gik så vidt at de sagde at “de døde ikke bliver oprejst”. (1. Kor. 15:12) Hvad kan have været grunden til det? I en anden græsk by, Athen, havde nogle filosoffer hånet Paulus fordi han forkyndte at Jesus var blevet oprejst. Deres opfattelser kan have påvirket nogle af de kristne i Korinth. (Ap.G. 17:18, 31, 32) Andre kan have ment at opstandelsen foregik symbolsk ved at de der var “døde” i deres synder, blev “levende” når de blev kristne. Uanset hvad grunden var, ville deres tro være forgæves hvis de afviste opstandelsen. Hvis Gud ikke havde oprejst Jesus, var der ikke blevet betalt en løsesum, og så kunne ingen blive befriet for deres synder. Ergo havde de ikke noget håb. – 1. Kor. 15:13-19; Hebr. 9:12, 14.

12. Hvordan var Jesus’ opstandelse noget særligt i forhold til andre opstandelser, som det fremgår af ordene i 1. Peter 3:18, 22?

¹² På grund af det Paulus selv havde set, kunne han sige med sikkerhed: “Nu er Kristus altså blevet oprejst fra de døde.” Andre var tidligere blevet oprejst til liv på jorden og døde igen, men Jesus’ opstandelse var noget helt særligt. Paulus sagde at Jesus var “den første afgrøde af dem der er sovet ind i døden”. I hvilken forstand var Jesus “den første”? Jo, Jesus var den første der blev oprejst som en åndeskabning, den første der blev oprejst til liv i himlen. – 1. Kor. 15:20; Ap.G. 26:23; læs 1. Peter 3:18, 22.

DE DER VIL BLIVE “GJORT LEVENDE”

13. Hvordan beskriver Paulus kontrasten mellem Adam og Jesus?

¹³ Hvordan kunne ét menneskes død betyde liv for millioner af mennesker? Det giver Paulus et godt svar på. Han peger på kontrasten mellem det der skete på grund af Adams synd, og det der blev muligt på grund af Jesus’ offer. I forbindelse med Adam skriver Paulus: “Døden er kommet gennem et menneske.” Da Adam syndede, bragte han ulykke over sig selv og alle sine efterkommere, og vi lider stadig under følgerne af hans ulydighed. Men tænk så over resultatet af at Gud oprejste sin Søn! Paulus gør opmærksom på at “de dødes opstandelse også [kommer] gennem et menneske”, og han fortsætter: “Ja, ligesom alle dør på grund af Adam, sådan vil alle blive gjort levende gennem Kristus.” – 1. Kor. 15:21, 22.

14. Vil Adam få en opstandelse? Forklar.

¹⁴ Hvad mente Paulus med at “alle dør på grund af Adam”? Her tænkte Paulus på at alle Adams efterkommere har arvet synd og ufuldkommenhed fra ham og derfor vil dø. (Rom. 5:12) Adam er ikke en af dem der vil blive “gjort levende”. Det offer Jesus bragte, kommer ikke til at gælde ham, for Adam var et fuldkomment menneske der med fuldt overlæg var ulydig mod Gud. Konsekvensen for Adam er “evig død”, ligesom den er det for dem der af “Menneskesønnen” bliver bedømt til at være ‘geder’. – Matt. 25:31-33, 46; Hebr. 5:9.

15. Hvem er med blandt “alle” dem der vil blive “gjort levende”?

¹⁵ Læg mærke til at Paulus skrev at “alle [vil] blive gjort levende gennem Kristus”. (1. Kor. 15:22) Hvem indbefatter det? Husk at Paulus skrev sit brev til salvede kristne i Korinth, der ville blive oprejst til liv i himlen. De var “blevet gjort hellige som disciple af Kristus Jesus, ja, kaldet til at være hellige”. Det var også de salvede Paulus sigtede til med udtrykket “de kristne der er døde”. (1. Kor. 1:2; 15:18; 2. Kor. 5:17) I et andet af Paulus’ inspirerede breve skrev han at de der bliver “forenet med [Jesus] gennem en død der ligner hans”, også vil blive “forenet med ham i en opstandelse der ligner hans”. (Rom. 6:3-5) Jesus blev oprejst som en åndeskabning og steg op til himlen. Det samme vil altså ske for alle de salvede kristne.

16. Hvad antydede Paulus ved at kalde Jesus “den første afgrøde”?

¹⁶ Som nævnt skrev Paulus at Jesus var blevet oprejst “som den første afgrøde af dem der er sovet ind i døden”. Andre, som for eksempel Lazarus, havde fået en opstandelse til liv på jorden, men Jesus var den første der nogensinde var blevet oprejst fra døden som en åndeskabning og havde fået evigt liv. Han kan sammenlignes med den første del af den årlige høst, den del israelitterne gav til Gud som et offer. Og ved at kalde Jesus for “den første afgrøde” antydede Paulus at andre også ville blive oprejst fra døden til liv i himlen. Apostlene og andre salvede kristne ville følge efter. Når tiden var inde, ville de få en opstandelse der svarede til Jesus’ opstandelse.

17. Hvornår ville de salvede kristne modtage deres belønning?

¹⁷ Da Paulus skrev til korintherne, var den himmelske opstandelse af de salvede kristne endnu ikke begyndt. Den hørte stadig fremtiden til. Paulus forklarede hvordan det ville ske: “Hver i sit hold: Kristus som den første afgrøde, og derefter, under Kristus’ nærværelse, de der tilhører ham.” (1. Kor. 15:23; 1. Thess. 4:15, 16) I dag lever vi under “Kristus’ nærværelse”. Apostlene og andre salvede kristne måtte vente indtil denne nærværelse før de kunne modtage deres himmelske belønning og blive “forenet med [Jesus] i en opstandelse der ligner hans”.

DIT HÅB VIL BLIVE TIL VIRKELIGHED!

18. (a) Hvad viser at der vil følge en anden opstandelse efter opstandelsen til liv i himlen? (b) Hvad vil der ifølge 1. Korinther 15:24-26 ske i himlen?

¹⁸ Men hvad med alle de loyale kristne der ikke skal leve i himlen sammen med Kristus? De har også håb om en opstandelse. Bibelen siger at Paulus og andre som skal i himlen, vil få del i “den tidlige opstandelse fra de døde”. (Flp. 3:11) Fortæller det ikke at der også vil komme en senere opstandelse? Det vil harmonere godt med det håb som Job gav udtryk for. (Job 14:15) De der tilhører Kristus, vil være i himlen sammen med Jesus når han udsletter alt herredømme, al myndighed og al magt. Også døden, “den sidste fjende”, vil blive tilintetgjort. Den død som mennesker har fået i arv fra Adam, vil ikke have nogen som helst magt over dem der er kommet i himlen. Men hvordan forholder det sig med andre trofaste kristne? – Læs 1. Korinther 15:24-26.

19. Hvilket løfte kan de der har håb om at leve på jorden, glæde sig over?

¹⁹ De der har håb om at komme til at leve på jorden, kan glæde sig over det løfte Paulus omtaler med ordene: ‘Jeg stoler på Guds løfte om at både retfærdige og uretfærdige vil blive oprejst fra døden.’ (Ap.G. 24:15) Det er klart at ingen uretfærdige mennesker kan komme i himlen. Derfor må ordene gælde en fremtidig opstandelse til liv her på jorden.

20. Hvordan er dit håb blevet styrket?

²⁰ Ja, de døde “vil blive oprejst”! Og de der får livet igen her på jorden, vil få mulighed for at leve evigt. Det er et løfte du kan stole helt og fuldt på. Dette sikre håb kan give dig ro og trøst. Dine kære som du har mistet, vil få livet igen i løbet af “de 1.000 år” hvor Kristus og de salvede kristne vil “herske som konger sammen”. (Åb. 20:6) Og hvis du selv skulle miste livet inden tusindårsriget begynder, ved du at din fremtid alligevel er sikret. Dit håb “fører ikke til skuffelse”. (Rom. 5:5) Det kan holde dig oppe og give dig større glæde i din tjeneste for Gud. Men der er endnu mere vi kan lære af kapitel 15 i Første Korintherbrev. Det vil vi se på i den næste artikel.

Bibelen afslører ikke alle detaljer om den himmelske opstandelse, men apostlen Paulus har givet os visse oplysninger. De salvede vil være sammen med Kristus når han udsletter “alt herredømme, al myndighed og al magt”, herunder også døden, som er “den sidste fjende der tilintetgøres”. Og til sidst, når alting er blevet lagt ind under Jesus, vil han selv og hans medregenter underkaste sig Jehova. (1. Kor. 15:24-28) Sikke et klimaks!b

3. Hvordan hjalp troen på opstandelsen Paulus, som det fremgår af 1. Korinther 15:30-32?

³ Paulus’ tro på opstandelsen hjalp ham til at udholde mange prøvelser. (Læs 1. Korinther 15:30-32). Til korintherne skrev han: “Jeg står ansigt til ansigt med døden hver eneste dag.” Han skrev også at han havde “kæmpet mod vilde dyr” i Efesos. Det er muligt at Paulus rent bogstaveligt har måttet kæmpe mod vilde dyr i en arena i Efesos. (2. Kor. 1:8; 4:10; 11:23) Eller det kan være at han hentydede til fjendtlige jøder og andre modstandere. (Ap.G. 19:26-34; 1. Kor. 16:9) Uanset hvad det var han her omtalte, havde han været i stor fare, men alligevel havde han et positivt syn på fremtiden. – 2. Kor. 4:16-18.

4. Hvordan har håbet om opstandelsen styrket kristne i dag? (Se forsidebilledet).

⁴ Vi lever også i farefulde tider. Nogle af vores brødre og søstre er blevet ofre for forbrydelser. Nogle bor i krigshærgede områder, hvor de aldrig kan føle sig trygge. Andre befinder sig i lande hvor vores aktiviteter er underlagt begrænsninger eller forbud, og de tjener Jehova selvom det kan koste dem deres liv eller frihed. Alle disse brødre og søstre fortsætter trofast med at tilbede Jehova, og de er et fremragende eksempel for os. De ser trygt fremtiden i møde, for de ved at hvis de skulle miste livet, vil Jehova give dem noget der er langt bedre, når hans tid er inde.

5. Hvilken farlig holdning kunne svække vores tro på opstandelsen?

⁵ Paulus advarede sine trosfæller mod en farlig holdning som nogle havde: “Hvis de døde ikke bliver oprejst, så ‘lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø’.” Den holdning fandtes også før Paulus’ tid. Måske hentede Paulus ordene fra Esajas 22:13, hvor der beskrives en indstilling som nogle af israelitterne havde. I stedet for at søge nær til Jehova var de helt opslugt af fornøjelser. Ligesom israelitterne er der mange i dag der tænker: ‘Vi må nyde livet i dag, for vi er her måske ikke i morgen.’ Og vi ved hvordan det endte for Israels folk i fortiden. – 2. Krøn. 36:15-20.

6. Hvordan bør vores tro på opstandelsen påvirke vores valg af venner?

⁶ Vores tro på at Jehova kan oprejse de døde, bør påvirke vores valg af venner. De kristne i Korinth fik at vide at de skulle undgå at blive venner med dem der fornægtede opstandelsen, fordi de var “dårligt selskab”. Det kan vi lære noget af: Der kommer ikke noget godt ud af at vælge venner blandt dem der kun går op i at få mest muligt ud af livet nu. Hvis vi bruger meget tid sammen med dem, kan det ødelægge vores holdninger og adfærd som kristne. Det kan føre til en livsstil hvor vi gør noget som Gud hader. Det var derfor Paulus kom med denne kraftige opfordring: “Kom til fornuft, og gør det der er rigtigt. Bliv ikke ved med at synde.” – 1. Kor. 15:33, 34.

HVILKEN FORM FOR KROP?

7. Hvad ville nogle måske spørge om, som vi læser i 1. Korinther 15:35-38?

⁷ Læs 1. Korinther 15:35-38. En der var skeptisk, ville måske spørge: “Hvordan bliver de døde oprejst?” Det er godt at lægge mærke til hvad Paulus svarer, for mange mennesker i dag har deres egne idéer om hvad der sker når vi dør. Hvad siger Bibelen?

8. Hvilken illustration kan hjælpe os til at forstå hvordan en person kan blive oprejst til liv i himlen?

⁸ Når et menneske dør, bliver kroppen langsomt nedbrudt. Men Jehova, der har skabt hele universet af ingenting, kan naturligvis oprejse den døde og give ham den form for krop, eller legeme, han har brug for. (1. Mos. 1:1; 2:7) Ved hjælp af en illustration forklarede Paulus at Gud ikke behøvede at give personen den samme krop som han havde da han døde. Tænk på et plantefrø, “et nøgent korn”. Sådan et frø der bliver lagt i jorden, vil spire og blive til en ny plante. Men det der kommer op af jorden, ligner slet ikke det lille frø der blev plantet. Med den illustration viser Paulus at vores Skaber kan give et menneske der oprejses, præcis den form for krop “han har bestemt”.

9. Hvilke forskelle bliver vi gjort opmærksom på i 1. Korinther 15:39-41?

⁹ Læs 1. Korinther 15:39-41. Paulus peger på den store variation der er i skaberværket. Kvæg, fugle og fisk har for eksempel vidt forskellige kroppe. På himlen kan vi se at der er forskel på solen og månen, og at “den ene stjerne er forskellig fra den anden i glans”. Der er endda flere forskelle end vi kan se med det blotte øje, og af den grund skelner astronomer mellem det de kalder røde kæmper, hvide dværge og gule stjerner som vores sol. Paulus gør opmærksom på en anden forskel, nemlig at der både er “himmelske legemer og jordiske legemer”. Hvad vil det sige? Jo, vi der er på jorden, har en krop af kød og blod, men de der er i himlen, har et åndeligt legeme ligesom englene har.

10. Hvilken form for krop får de der bliver oprejst til liv i himlen?

¹⁰ Læg mærke til hvad Paulus siger videre i 1. Korinther, kapitel 15: “Sådan er det også med de dødes opstandelse. Det der bliver sået, er forgængeligt. Det der bliver oprejst, er uforgængeligt.” Et menneskes krop er ‘forgængelig’, så når en person dør, nedbrydes kroppen og bliver til jord, eller støv, igen. (1. Mos. 3:19) Hvad vil det så sige at “det der bliver oprejst, er uforgængeligt”? Her taler Paulus ikke om et menneske der får en opstandelse til liv på jorden, som det skete når Elias, Elisa eller Jesus oprejste en person. Han taler om et menneske der bliver oprejst til liv i himlen og får “et åndeligt legeme”. – 1. Kor. 15:42-44.

11-12. Hvilken forandring skete der med Jesus da han blev oprejst, og hvordan ville salvede kristne opleve en lignende forandring?

¹¹ Da Jesus levede på jorden, havde han en fysisk krop. Men da han blev oprejst fra døden, blev han en ånd, “en livgivende ånd”, og vendte tilbage til himlen. På samme måde bliver de salvede kristne oprejst til liv i himlen med et åndeligt legeme. Paulus sagde: “Ligesom vi har lignet den der blev dannet af støv, sådan vil vi også komme til at ligne den himmelske.” – 1. Kor. 15:45-49.

¹² Paulus nærmede sig nu slutningen af sin redegørelse for opstandelsen. Her pegede han på noget vigtigt: “Kød og blod kan ikke arve Guds rige” i himlen. (1. Kor. 15:50) Jesus blev ikke oprejst til himlen med en fysisk krop. Og apostlene og de andre salvede kristne ville heller ikke komme i himlen med en forgængelig krop af kød og blod. Hvornår ville de få en opstandelse? Paulus understregede at det ville vare et stykke tid før det skete. Det ville ikke være lige efter deres død. På det tidspunkt hvor Paulus skrev Første Korintherbrev, var nogle af de kristne, for eksempel apostlen Jakob, allerede døde. (Ap.G. 12:1, 2) Og senere ville flere apostle og andre salvede kristne også ‘sove ind i døden’. – 1. Kor. 15:6.

SEJREN OVER DØDEN

13. Hvad ville der ske under Jesus’ nærværelse?

¹³ Både Jesus og Paulus omtalte nogle ting der ville ske senere, i en ganske særlig periode i historien, nemlig under Jesus’ nærværelse. Hvad ville kendetegne hans nærværelse? Mennesker ud over hele jorden ville være plaget af krige, jordskælv, smitsomme sygdomme og mange andre dårlige ting. Vi har set denne bibelprofeti blive opfyldt siden 1914. Der ville også være en anden iøjnefaldende del af tegnet. Jesus sagde at den gode nyhed om Guds oprettede rige ville blive forkyndt i hele verden så alle nationer kunne høre den, og så ville enden komme. (Matt. 24:3, 7-14) Paulus pegede på at “Herrens nærværelse” ville være den tid hvor de salvede kristne der var “sovet ind i døden”, ville få en opstandelse. – 1. Thess. 4:14-16; 1. Kor. 15:23.

14. Hvad sker der med de salvede som dør under Jesus’ nærværelse?

¹⁴ De salvede brødre og søstre der dør i dag, bliver øjeblikkeligt oprejst til liv i himlen. Det bekræfter Paulus med ordene i 1. Korinther 15:51, 52: “Vi vil ikke alle sammen sove ind i døden, men vi vil alle blive forvandlet. Det vil ske i ét nu, på et øjeblik, når den sidste trompet lyder.” Vi lever i den tid hvor Paulus’ ord bliver opfyldt! Når disse salvede er blevet oprejst, vil deres glæde være fuldstændig, og de vil “altid være sammen med Herren”. – 1. Thess. 4:17.

15. Hvilken opgave venter der de salvede når de er blevet oprejst?

¹⁵ Bibelen oplyser os om hvilken opgave der venter de salvede når de er blevet oprejst til liv i himlen. Jesus siger til dem: “Den der sejrer og trofast gør mine gerninger lige til enden, vil jeg give myndighed over nationerne, og han vil straffe dem med en jernstav så de bliver knust ligesom lerkar, som min Far har givet mig myndighed til at gøre.” (Åb. 2:26, 27) Når tiden er inde til det, vil de følge deres hærfører og sammen med ham straffe nationerne med en jernstav. – Åb. 19:11-15.

16. Hvordan vil mange mennesker sejre over døden?

¹⁶ Når de salvede bliver oprejst til liv i himlen, sejrer de over døden. (1. Kor. 15:54-57) Det gør det muligt for dem at være med til at fjerne al ondskab fra jorden og sejre i den kommende Harmagedonkrig. Millioner af andre kristne vil overleve “den store trængsel” og komme til at leve i den nye verden. (Åb. 7:14) De vil med egne øjne komme til at se en anden sejr over døden – opstandelsen, hvor milliarder af mennesker som er døde, vil få liv på jorden. Forestil dig hvilken glæde den sejr vil føre til! (Ap.G. 24:15) Alle der er helt loyale mod Jehova, vil endda kunne sejre over den død de har fået i arv fra Adam. De vil kunne leve for evigt.

17. Hvad bør vi gøre nu ifølge 1. Korinther 15:58?

¹⁷ Hver eneste kristen der lever i dag, har grund til at være taknemmelig for de opmuntrende ord om opstandelsen som Paulus skrev til korintherne. Og vi har al mulig grund til at følge Paulus’ afsluttende opfordring om at være “travlt optaget af tjenesten for Herren”. (Læs 1. Korinther 15:58). Hvis vi er trofaste og engageret i det arbejde, vil vi komme til at opleve en vidunderlig fremtid, skønnere end noget vi kan forestille os. Livet til den tid vil helt sikkert bekræfte at intet af det arbejde vi har gjort for Herren, har været forgæves.