Kristi personlige ledelse

9. Handlede Kristus altid gennem englene eller det styrende råd? Giv et eksempel.

⁹ Lige fra den kristne menigheds oprettelse har Kristus altså haft den hellige ånd, englene og et synligt, styrende råd til sin rådighed i forbindelse med ledelsen af sine disciple på jorden. Ved visse lejligheder har han endda handlet direkte. Det var for eksempel Kristus selv der omvendte Saulus fra Tarsus. (Apostelgerninger 9:3-6) Tre dage senere talte Jesus direkte til „en discipel ved navn Ananias“, og fortalte ham om den tresidede tjeneste han havde i tanke at Saulus skulle udføre: „Denne mand er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“ (Apostelgerninger 9:10-15) Kristus havde kaldet Saulus til en særlig tjeneste: Han blev en apostel, en udsending, og fik navnet Paulus.

Vi læser: „Paulus [gik] sammen med os ind til Jakob; og alle de ældste var til stede. Og han hilste på dem og begyndte i detaljer at berette om det Gud havde gjort blandt nationerne ved hans tjeneste.“ (Apostelgerninger 21:17-19) Efter at have lyttet til Paulus sagde det forsamlede råd: „Gør . . . dette som vi siger dig.“ Derpå gav de ham nogle tydelige anvisninger om at han skulle gå hen i templet og påvise for enhver at han ikke ’havde lært alle jøderne blandt nationerne frafald fra Moses, idet han havde sagt at de ikke skulle omskære deres børn og heller ikke gå efter skikkene som er påbudt’. — Apostelgerninger 21:20-24.

¹⁶ Man kunne måske sætte spørgsmålstegn ved visdommen i denne vejledning. Som vi før har været inde på havde Jakob og måske også andre ældste der var til stede ved begge lejligheder, nogle år forinden sendt Paulus bort fra Jerusalem fordi han blev truet på livet af „græsktalende jøder“. (Apostelgerninger 9:29) På trods af dette fulgte Paulus de ældstes vejledning, i overensstemmelse med det han havde skrevet i Første Korintherbrev 9:20. Men ingen årsag uden virkning: „Jøderne fra [den romerske provins] Asien“ lavede optøjer og forsøgte at slå Paulus ihjel. Kun en hurtig indgriben fra nogle romerske soldaters side reddede Paulus fra at blive lynchet. (Apostelgerninger 21:26-32) Men hvorfor fik Kristus, menighedens aktive hoved, det styrende råd til at give Paulus befaling om at gå ind i templet?

17. Hvordan viste denne usædvanlige beslutning sig at være et resultat af Kristi ledelse?

¹⁷ Svaret fremgår af det der skete den anden nat efter at Paulus var blevet arresteret. Han havde aflagt et godt vidnesbyrd for en hob der stræbte ham efter livet, og den følgende dag havde han forkyndt for sanhedrinet. (Apostelgerninger 22:1-21; 23:1-6) For anden gang var han nær ved at blive lynchet. Men samme nat viste Jesus sig for ham og sagde: „Vær ved godt mod! For ligesom du har aflagt et grundigt vidnesbyrd i Jerusalem om det der vedrører mig, således skal du også vidne i Rom.“ (Apostelgerninger 23:11) Husk hvilken tresidet tjeneste Kristus havde forudsagt at Paulus skulle udføre. (Apostelgerninger 9:15) Paulus havde allerede båret Kristi navn til „nationerne“ og til „Israels sønner“, og nu var tiden kommet til at han skulle aflægge vidnesbyrd for „konger“. På grund af den beslutning det styrende råd traf, fik Paulus lejlighed til at forkynde for de romerske statholdere Felix og Festus, for kong Herodes Agrippa II, og endelig for den romerske kejser, Nero. (Apostelgerninger, kapitlerne 24-26; 27:24) Hvem kan betvivle at det var Kristus der stod bag alt dette?