Skribent: Paulus

1. Hvilken bemyndigelse var Paulus i overensstemmelse med da han skrev Hebræerbrevet?

PAULUS er bedst kendt som apostel for nationerne. Men var hans tjeneste begrænset til ikkejøder? Slet ikke! Lige før Paulus blev døbt og bemyndiget til sin gerning, sagde Herren Jesus til Ananias: „Denne mand [Paulus] er for mig et udvalgt redskab der skal bære mit navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“ (Apg. 9:15; Gal. 2:8, 9) Brevet til hebræerne var helt i overensstemmelse med Paulus’ bemyndigelse til at bære Jesu navn ud til Israels sønner.

2. Hvordan kan man gendrive indvendingerne imod at Hebræerbrevet er skrevet af Paulus?

² Nogle bibelkritikere betvivler imidlertid at Paulus har skrevet Hebræerbrevet. En af indvendingerne er at Paulus’ navn ikke forekommer i brevet. Men dette er i virkeligheden ingen hindring, da mange andre kanoniske bøger undlader at nævne navnet på skribenten, der ofte identificeres ved indre vidnesbyrd. Desuden mener nogle at Paulus måske med vilje har udeladt sit navn da han skrev til de hebraiske kristne i Judæa, eftersom hans navn var blevet lagt for had af jøderne dér. (Apg. 21:28) Ændringen i stilen i forhold til Paulus’ andre breve er heller ikke nogen virkelig indvending imod at han har skrevet Hebræerbrevet. Hvad enten Paulus henvendte sig til hedninger, jøder eller kristne viste han altid sin evne til at blive ’alt for alle slags mennesker’. Her fremfører han som jøde sine argumenter for jøder, argumenter som de fuldt ud kunne forstå og værdsætte. — 1 Kor. 9:22.

3. Hvilke indre vidnesbyrd taler for at Paulus har skrevet Hebræerbrevet og viser at han først og fremmest skrev det for jøderne?

³ Brevets indre vidnesbyrd taler alle for at det er skrevet af Paulus. Skribenten var i Italien og var i forbindelse med Timoteus. Disse oplysninger passer på Paulus. (Hebr. 13:23, 24) Desuden er lærepunkterne typiske for Paulus, selv om argumenterne fremføres fra et jødisk synspunkt, bestemt til at appellere til den helt hebraiske menighed som brevet henvendte sig til. Herom siger Clarkes Commentary, bind 6, side 681: „At det [Hebræerbrevet] er skrevet til kødelige jøder viser hele opbygningen af brevet. Var det skrevet til hedninger, ville end ikke én af titusind have forstået argumenterne eftersom de var ukendt med den jødiske ordning, som brevets forfatter overalt forudsætter at læserne har kendskab til.“ Dette hjælper til at forklare hvorfor Hebræerbrevets stil er anderledes end stilen i Paulus’ øvrige breve.

4. Hvilke andre vidnesbyrd er der om at Paulus har skrevet Hebræerbrevet?

⁴ Fundet af Chester Beatty Papyrus II (P46) omkring 1930 har givet yderligere vidnesbyrd om at Hebræerbrevet er skrevet af Paulus. I en kommentar til denne papyruskodeks, der er skrevet kun cirka 150 år efter Paulus’ død, har den fremragende britiske tekstkritiker Sir Frederic Kenyon sagt: „Det er bemærkelsesværdigt at Hebræerbrevet er anbragt umiddelbart efter Romerbrevet (en næsten uhørt placering), hvilket viser at man på det tidlige tidspunkt da dette håndskrift er skrevet, ingen tvivl nærede om at Paulus var forfatteren.“a Om det samme spørgsmål siger McClintock og Strongs Cyclopedia direkte: „Der findes ingen vægtige ydre eller indre vidnesbyrd til gunst for nogen der måtte gøre krav på dette brevs forfatterskab, bortset fra dem der kan anføres til gunst for Paulus.“b

5. Hvordan viser Hebræerbrevets indhold at det er inspireret?

⁵ Ud over at de første kristne anerkendte Hebræerbrevet som inspireret, viser dets indhold også at det er „inspireret af Gud“. Det henviser hele tiden læseren til De Hebraiske Skrifters profetier, citerer mange af dem og viser hvordan de alle blev opfyldt på Kristus Jesus. Alene i det første kapitel anføres ikke færre end syv citater fra De Hebraiske Skrifter for at vise at Sønnen nu står over englene. Det ophøjer til stadighed Jehovas ord og navn og viser hen til Jesus som livets hovedformidler og til Guds rige ved Kristus som menneskehedens eneste håb.

8. Hvorfor var Paulus fortræffeligt udrustet til at skrive Hebræerbrevet, og hvilken række argumenter fremholdt han?

⁸ Ingen var bedre end apostelen Paulus i stand til at forstå det pres og den forfølgelse som de jødiske kristne var udsat for. Ingen var bedre udrustet til at forsyne dem med magtfulde argumenter og gendrivelser af den jødiske tradition end Paulus, den tidligere farisæer. Idet han øste af sit omfattende kendskab til Moseloven, som han havde lært ved Gamaliels fødder, fremlagde han uigendrivelige beviser for at Kristus havde opfyldt Loven med dens forordninger og ofre. Han viste at de nu var blevet erstattet af langt herligere virkeligheder der medførte langt større goder under en ny og bedre pagt. Skarpsindigt fremførte han det ene klare og overbevisende argument efter det andet. Lovpagtens ophør og den nye pagts indførelse, Kristi præstedømmes fortrin frem for det aronitiske præstedømme, værdien af Kristi offer sammenlignet med ofringerne af tyre og bukke, det at Kristus gik ind i selve himmelen i Jehovas nærhed i stedet for blot at gå ind i et jordisk telt — alle disse nye lærepunkter, som virkede i høj grad frastødende på de ortodokse jøder, blev her lagt frem for de hebraiske kristne med så overvældende beviser fra De Hebraiske Skrifter at ingen fornuftig jøde kunne undgå at blive overbevist.

9. Hvilket magtfuldt våben blev Hebræerbrevet, og hvordan var det udtryk for Paulus’ kærlighed?

⁹ Udrustet med dette brev havde de hebraiske kristne fået et nyt og magtfuldt våben hvormed de kunne lukke munden på de forfølgende jøder, og de havde fået nogle stærke argumenter hvormed de kunne overbevise og omvende ærlige jøder der søgte Guds sandhed. Brevet viser Paulus’ dybe kærlighed til de hebraiske kristne og hans brændende ønske om at hjælpe dem på en praktisk måde i en tid hvor de havde stort behov for det.