„Hver dag fortsatte de med, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus.“ (Apostelgerninger 5:42) Omkring 20 år senere tog apostelen Paulus del i hus-til-hus-forkyndelsen, for han gav de kristne ældste fra byen Efesus denne påmindelse: ’Jeg holdt mig ikke tilbage fra at meddele jer noget som helst af det som var gavnligt, eller at undervise jer offentligt og fra hus til hus.’ — Apostelgerninger 20:20.

4. Hvordan kan vi begrunde at Apostelgerninger 5:42 og 20:20 taler om at Jesu disciple forkyndte fra hus til hus?

⁴ I Apostelgerninger 5:42 er ordene „fra hus til hus“ oversat fra det græske udtryk kat’ oiʹkon. Her står kataʹ i distributiv (fordelende) form. Disciplenes forkyndelse blev altså fordelt fra hus til hus. I en kommentar til Apostelgerninger 20:20 siger Randolph O. Yeager at Paulus underviste „både i offentlige forsamlinger [dēmosiʹa] og fra hus til hus (distributivt [kataʹ] med akkusativ). Paulus havde tilbragt tre år i Efesus. Han havde besøgt hvert eneste hus, eller havde i hvert fald forkyndt for alle indbyggerne (vers 26). Her har vi den bibelske hjemmel for hus-til-hus-forkyndelsen samt for den evangelisering der finder sted ved offentlige møder.“

5. Hvorfor er det ikke selskabelige besøg hos ældste eller hyrdebesøg der er tale om i Apostelgerninger 20:20?

⁵ Ordet kataʹ bruges på lignende måde i Lukas 8:1, hvor der er tale om at Jesus forkynder „fra by til by og fra landsby til landsby“. I Apostelgerninger 20:20 bruger Paulus flertalsformen kat’ oiʹkous. Nogle bibeloversættelser gengiver dette med „i hjemmene“. Men apostelen henviste ikke blot til selskabelige besøg hos medældste eller hyrdebesøg i trosfællers hjem. Hans næste ord viser at han talte om hus-til-hus-forkyndelse blandt ikketroende, for han siger: „Men jeg aflagde et grundigt vidnesbyrd for både jøder og grækere om sindsændring over for Gud og tro på vor Herre Jesus.“ (Apostelgerninger 20:21) Hans trosfæller havde allerede ændret sind og vist tro på Jesus. Derfor må der i Apostelgerninger 5:42 og Apostelgerninger 20:20 være tale om forkyndelse for ikketroende „fra hus til hus“, eller fra dør til dør.

Kan ikke erstattes

6. Hvad er der blevet sagt om Paulus’ forkyndelsesarbejde i Efesus?

⁶ I en kommentar til Paulus’ ord i Apostelgerninger 20:20 skrev Abiel Abbot Livermore i 1844: „Han var ikke tilfreds med blot at holde offentlige foredrag og se bort fra andre metoder, men bestred nidkært sit betydningsfulde hverv under private former, fra hus til hus, og bragte bogstavelig talt himmelens sandhed til efesernes hjem og hjerte.“ I en udtalelse af nyere dato bemærkes det: „Lige fra begyndelsen var de kristne i det første århundrede kendetegnet ved at de udbredte evangeliet fra hus til hus (jf. Apostelgerninger 2:46; 5:42). . . . [Paulus] havde med grundighed varetaget sin ansvarsopgave over for jøder og hedninger i Efesus; de var derfor uden undskyldning hvis de gik til grunde i deres synder.“ — The Wesleyan Bible Commentary, bind 4, side 642-43.

7. Hvordan ved vi at Gud finder behag i Jehovas vidners hus-til-hus-forkyndelse?

⁷ Offentlige foredrag har ganske vist deres plads i forbindelse med udbredelsen af den gode nyhed, men de kan ikke erstatte den personlige kontakt ved dørene. I den forbindelse har forskeren Joseph Addison Alexander sagt: „Kirken har endnu ikke opfundet noget der erstatter eller kommer på højde med forkyndelsen i kirken og i hjemmene.“ Forskeren O. A. Hills har udtrykt det på denne måde: „Den offentlige undervisning og undervisningen fra hus til hus må gå hånd i hånd.“ Hver uge tilrettelægger Jehovas Vidner undervisning gennem offentlige foredrag. Og de har også tydelige beviser for at den apostolske metode med at udbrede Bibelens sandhed fra hus til hus er effektiv. Og at dette har Jehovas behag fremgår af at der hvert år er tusinder nye der tager del i den ophøjede tilbedelse af ham. — Esajas 2:1-4; 60:8, 22.

8. (a) Hvad er der blevet sagt om årsagen til at hus-til-hus-forkyndelsen er så effektiv? (b) Hvordan kan Jehovas vidners forkyndelse sammenlignes med den Paulus udførte fra hus til hus og andre steder?

⁸ En anden skribent har sagt: „Folk har lettere ved at huske det de lærer ved deres dørtrin end det de lærer i kirken.“ Paulus satte et godt eksempel som en ordets tjener ved regelmæssigt at stå ved folks døre. „Han var ikke tilfreds med at holde foredrag og undervise i synagogen og på torvet,“ har bibelforskeren Edwin W. Rice skrevet. „Han var altid flittigt optaget af at ’undervise’ ’fra hus til hus’. I Efesus kæmpede han mod det onde fra hus til hus, mand til mand og ansigt til ansigt med folk, for at vinde dem for Kristus.“ Jehovas vidner har erfaret at det er effektivt at drøfte tingene igennem med folk ved deres dør. De besøger folk igen og er endog glade for at tale med deres modstandere hvis disse er indstillet på en fornuftig drøftelse. Derved følger de Paulus’ eksempel. Om ham har F. N. Peloubet skrevet: „Paulus holdt ikke blot møder. Han besøgte uden tvivl mange mennesker personligt i deres hjem når han fik kendskab til nogle som gerne ville vide mere, eller som var så interesserede i budskabet — eller måske oven i købet så meget imod det — at de var villige til at tale om religion.“

Ældste skal føre an

9. Hvilket eksempel satte Paulus for sine medældste?

⁹ Hvilket eksempel satte Paulus for sine medældste? Han viste at de frimodigt og utrætteligt skulle føre an i hus-til-hus-forkyndelsen af den gode nyhed. I 1879 skrev J. Glentworth Butler: „[De ældste fra Efesus] vidste at [Paulus] havde været ganske upåvirket af om det at forkynde ville være forbundet med fare for ham eller gøre ham upopulær; at han ikke havde holdt sig tilbage fra at fortælle dem sandheden; at han ikke havde været ensidig i sin forkyndelse og dvælet ved særegne eller usædvanlige aspekter af sandheden, men ene og alene havde lagt vægt på det der var gavnligt og ’til opbyggelse’: hele Guds råd i dets renhed og fylde! Paulus havde trofast ’vist’ og begejstret ’undervist’ i den kristne sandhed, ikke alene i Tyrannus’ skole og andre steder hvor disciplene samledes, men også i hver husstand hvor det var muligt. Fra hus til hus og fra sjæl til sjæl havde han dag efter dag udbredt det glade budskab med en kristuslignende nidkærhed og længsel. Uanset hvilke samfundsklasser og racer han forkyndte for, det være sig de fjendtligsindede jøder eller de hånende grækere, var hans tema altid det samme — et tema som i sin helhed omfatter alle andre væsentlige sandheder som fører til frelse — nemlig omvendelse til Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus.“

10, 11. (a) Hvad forventede Paulus af de ældste fra Efesus i forbindelse med den kristne tjeneste? (b) Hvilken form for forkyndelse udfører Jehovas vidner, deriblandt de ældste, i lighed med Paulus?

¹⁰ Men hvad forventede Paulus egentlig af de ældste fra Efesus? Den bibelkyndige E. S. Young har omskrevet apostelens ord på følgende måde: „Jeg talte ikke kun offentligt, men jeg arbejdede fra hus til hus, blandt alle samfundslag, både jøder og hedninger. Uanset hvilken slags mennesker jeg mødte var temaet i min forkyndelse ’omvendelse til Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus’.“ W. B. Riley giver denne fortolkning af Paulus’ ord: „Det han mente var: ’Jeg forventer at I fortsætter med det arbejde jeg har påbegyndt, både i gerning og undervisning, og jeg forventer at I modstår det jeg har modstået; at I både underviser privat og offentligt ligesom jeg gjorde, på gaderne og fra hus til hus, at I meddeler jøder og grækere at de skal vende om til Gud og tro på Herren Jesus Kristus, for det er grundlærdommene!’“

¹¹ Det er således tydeligt at Paulus i Apostelgerninger, kapitel 20, gav udtryk for at han forventede at hans medældste vidnede om Jehova fra hus til hus. De ældste i det første århundrede skulle føre an i dette arbejde og sætte det rette eksempel for andre medlemmer af menigheden. (Jævnfør Hebræerbrevet 13:17.) Jehovas vidner forkynder ligesom Paulus fra hus til hus og fortæller folk af alle nationer om Guds rige, at de skal vende om til Gud og tro på Jesus. (Markus 13:10; Lukas 24:45-48) Det forventes også at de udnævnte ældste blandt Jehovas Vidner i dag fører an i dette arbejde. — Apostelgerninger 20:28.

Alle er forkyndere

13. (a) Hvad skal vi gøre selv om folk ikke vil lytte til Rigets budskab? (b) Hvordan er Paulus blevet sammenlignet med Ezekiel?

¹³ Med Jehovas hjælp bør alle kristne forkynde Rigets budskab fra hus til hus, også selv om det ikke bliver påskønnet. Som Guds vægter skulle Ezekiel advare folk uanset om de lyttede eller ej. (Ezekiel 2:5-7; 3:11, 27; 33:1-6) E. M. Blaiklock drager en parallel mellem Ezekiel og Paulus og skriver: „Fra [Paulus’ tale i Apostelgerninger, kapitel 20] dannes et klart billede af tjenesten i Efesus. Bemærk følgende: For det første Paulus’ brændende nidkærhed. Han søgte ikke at gøre sig populær eller at opnå offentlighedens anerkendelse. Ligesom Ezekiel havde han fået til opgave at tjene som vægter, og han udførte sin opgave med oprigtig nidkærhed og viljestyrke for derved at bakke sine ord op. For det andet hans kærlige medfølelse. Han var ikke den der tog fordømmende ord i sin mund uden samtidig at vise medfølelse. For det tredje hans utrættelige evangelisering. Offentligt og fra hus til hus, i byen og overalt i provinsen, havde han forkyndt evangeliet.“