[Oversigt på side 14]

APOSTELEN PAULUS’ INTERESSE FOR JØDERNE I DIASPORAEN

INDEN MØDET I JERUSALEM I ÅR 49

Apostelgerninger 13:14 Antiochia i Pisidien — „de gik ind i synagogen“

Apostelgerninger 14:1 Ikonium — „de [gik] . . . ind i jødernes synagoge“

EFTER MØDET I JERUSALEM I ÅR 49

Apostelgerninger 16:14 Filippi — „Lydia, . . . som dyrkede Gud“

Apostelgerninger 17:1 Thessalonika — „en jødisk synagoge“

Apostelgerninger 17:10 Berøa — „jødernes synagoge“

Apostelgerninger 18:4 Korinth — „han holdt . . . foredrag i synagogen“

Paulus’ rejser og jøderne i diasporaen

Den opgave Apostelen Paulus oprindelig havde fået, gik ud på at „bære [Jesu Kristi] navn ud til nationerne såvel som til konger og Israels sønner.“b (Apostelgerninger 9:15) Efter mødet i Jerusalem fortsatte Paulus med at opsøge jøderne i diasporaen hvor end han rejste hen. (Se rammen på side 14). Det viser at den fordeling af distriktet man aftalte, efter al sandsynlighed var geografisk. Paulus og Barnabas udvidede deres missionærarbejde til at omfatte landene mod vest, mens andre forkyndere betjente det jødiske hjemland og de store jødiske samfund i landene mod øst.

Da Paulus og hans medarbejdere påbegyndte deres anden missionsrejse fra Antiochia i Syrien, blev de ledt mod vest gennem Lilleasien og op til Troas. Derfra tog de over til Makedonien fordi de ’drog den slutning at Gud havde tilkaldt dem for at de skulle forkynde den gode nyhed for makedonierne’. Senere blev der dannet kristne menigheder i andre europæiske byer, blandt andet i Athen og Korinth. — Apostelgerninger 15:40, 41; 16:6-10; 17:1–18:18.

Ved slutningen af sin tredje missionsrejse, omkring år 56, planlagde Paulus at rejse endnu længere vestpå og udvide det distrikt han havde fået tildelt ved mødet i Jerusalem. Han skrev: „Jeg for mit vedkommende [er] ivrig efter at forkynde den gode nyhed også for jer i Rom,“ og: „Jeg [tager] af sted til Spanien og lægger vejen omkring ad jer.“ (Romerne 1:15; 15:24, 28)