Forsoning

Markus har uden tvivl været meget nedtrykt over det der skete, men han fortsatte trofast sin tjeneste. Elleve til tolv år efter episoden med Paulus, møder vi Markus igen i beretningen om de første kristne. Og måske netop der hvor man mindst skulle vente det — sammen med Paulus!

I år 60 og 61, under sit fængselsophold i Rom, skrev Paulus nogle breve som i dag er en del af De Hellige Skrifter. I brevet til kolossenserne skrev han: „Aristarkus, min medfange, sender jer sine hilsener, og det gør Markus også, Barnabas’ fætter (ham som I har fået bud om at tage imod hvis han kommer til jer) . . . Kun disse er mine medarbejdere for Guds rige, og netop disse er blevet en styrkende hjælp for mig.“ — Kol. 4:10, 11.

Sikken en forandring! Fra at have været genstand for Paulus’ stærke mishag, blev Markus nu igen betragtet som en værdifuld medhjælper. Øjensynlig fortæller Paulus her kolossenserne at de muligvis ville få besøg af Markus, og at han i så fald skulle betragtes som hans repræsentant.

Havde Paulus for år tilbage været for kritisk over for Markus? Havde Markus høstet gavn af nødvendig vejledning? Eller var der tale om en kombination af disse to faktorer? Uanset hvordan det forholder sig, vidner forsoningen mellem Paulus og Markus om at de begge var modne kristne. De lod fortid være fortid og arbejdede nu sammen igen. Et fint eksempel til efterfølgelse for alle som har haft en uoverensstemmelse med en kristen broder eller søster.

Da Paulus omkring år 65, under sit andet fængselsophold i Rom, skrev til Timoteus i Efesus for at bede ham rejse til Rom, tilføjede han: „Tag Markus og bring ham med dig.“ (2 Tim. 4:11) På det tidspunkt var Markus altså i Efesus. Og der er ingen tvivl om at han reagerede positivt på Paulus’ opfordring om at vende tilbage til Rom sammen med Timoteus. Det var ikke så let at rejse dengang, men Markus var villig til det.

„Nyttig for mig og kan gøre tjeneste“

At skrive det evangelium der bærer hans navn, var langt fra det eneste Markus foretog sig i Rom. Husk hvad Paulus skrev til Timoteus: „Tag Markus og bring ham med dig.“ Hvad var grunden til at Paulus skrev sådan? „For han er nyttig for mig og kan gøre tjeneste.“ — 2 Tim. 4:11.

Dette er det sidste i Markus’ liv der omtales i Bibelen, og hvor siger det meget om ham. På intet tidspunkt i sin teokratiske løbebane optræder Markus som apostel, leder eller profet. Nej, han var tjener, det vil sige en som opvartede og betjente andre. Og på dette tidspunkt, kort før Paulus døde, kunne denne apostel helt bestemt have gavn af Markus’ hjælp.