-
Timoteus — Paulus’ nye hjælperMin bibelhistoriebog
-
-
HISTORIE 110
Timoteus — Paulus’ nye hjælper
DEN unge mand der er sammen med Paulus her, er Timoteus. Han bor sammen med sin familie i Lystra. Hans moder hedder Euniʹke og hans mormoder Loʹis.
Det er nu tredje gang Paulus besøger Lystra. Et års tid før kom Paulus og Barnabas der første gang på en missionsrejse. Og nu er Paulus kommet tilbage med sin ven Silas.
Hvad tror du Paulus siger til Timoteus? Han spørger: ’Kunne du ikke tænke dig at rejse sammen med Silas og mig? Vi kunne godt bruge din hjælp når vi forkynder i fjerne egne.’
’Jo, det ville jeg gerne,’ svarer Timoteus. Snart efter forlader Timoteus sin familie og rejser sammen med Paulus og Silas.
-
-
Timoteus — Paulus’ nye hjælperMin bibelhistoriebog
-
-
Hvor tror du Paulus og Silas rejser hen sammen med Timoteus? Se på kortet, så vil vi lære nogle af navnene.
Først rejser de til Ikoʹnium i nærheden, så til en anden by som hedder Antiokia. Derefter tager de op til Troas, og over til Filippi, Tessalonika og Berøa. Kan du finde Athen på kortet? Der forkynder Paulus. Derefter forkynder de i halvandet år i Korint. Til sidst gør de et kort ophold i Efesus. Så sejler de tilbage til Kæsarea, og rejser hjem til Antiokia, hvor Paulus bliver.
Timoteus rejser altså mange hundrede kilometer med Paulus og hjælper ham med at forkynde den gode nyhed og oprette mange kristne menigheder. Når du bliver stor, vil du så også være en trofast tjener for Gud, som Timoteus?
-