19. Hvorfor tog Paulus fra Troas til Makedonien, og hvordan blev han til sidst opmuntret?

¹⁹ Da Paulus befandt sig i Efesus, nøjedes han ikke med at skrive til brødrene i Korinth, men sendte dem også Titus for at han kunne hjælpe dem. Paulus bad Titus om at orientere ham om hvordan korintherne havde reageret på brevet. Han havde håbet at møde Titus i Troas, hvor han erfarede at der var gode muligheder for at gøre disciple. Men Titus var ikke nået frem, så han var stadig bekymret. (2 Korinther 2:12, 13) Han rejste derfor videre til Makedonien i håb om at han ville møde Titus dér. Paulus’ bekymring blev ikke mindre af at han mødte stærk modstand i sin tjeneste. Han beretter: „Da vi kom til Makedonien fik vort kød ingen lindring, men vi blev fortsat trængt på enhver måde — der var stridigheder udadtil, frygt indadtil. Men Gud, som trøster dem der er nedslåede, gav os trøst ved Titus’ nærværelse.“ (2 Korinther 7:5, 6) Det var en stor lettelse for Paulus da Titus omsider kom og kunne fortælle at korintherne havde reageret positivt på hans brev.

20. (a) Hvordan trøster Jehova os, som det blandt andet fremgår af Paulus’ eksempel? (b) Hvad vil blive behandlet i den næste artikel?

²⁰ Paulus’ erfaring er til stor trøst for Guds tjenere hvoraf mange også i dag kommer ud for prøvelser der gør dem „nedslåede“ eller „deprimerede“. (Phillips) Ja, ’den Gud som skænker trøst’, kender vore personlige behov og kan bruge os til at trøste hinanden, ligesom det var en trøst for Paulus at høre fra Titus at korintherne havde ændret sind. (2 Korinther 7:11-13) I den næste artikel vil vi se nærmere på det hjertevarmende brev Paulus skrev til korintherne som svar, og på hvordan brevet i dag kan hjælpe os til at give andre del i trøsten fra Gud.

Det var til stor trøst for Paulus da han gennem Titus hørte om korinthernes indstilling