Den anden missionsrejse begynder

17. (a) Hvilket problem opstod under forberedelsen af den anden missionsrejse? (b) Hvad gjorde Paulus og Barnabas da de var uenige?

¹⁷ Under forberedelsen af den anden missionsrejse opstod der et problem. (15:36-41) Paulus foreslog at han og Barnabas igen besøgte menighederne på Cypern og i Lilleasien. Det var Barnabas indstillet på, men han ville have sin fætter Markus med. Det ønskede Paulus ikke, fordi Markus havde forladt dem i Pamfylien. Det resulterede i „et skarpt opgør“ mellem de to. Men hverken Paulus eller Barnabas forsøgte at retfærdiggøre sig selv ved at inddrage andre ældste eller det styrende råd i deres private anliggender. Et godt eksempel for os at følge!

18. Hvad medførte det at Paulus og Barnabas skiltes, og hvad kan vi lære af denne hændelse?

¹⁸ Denne uoverensstemmelse bevirkede imidlertid at de skiltes, og Barnabas tog Markus med til Cypern. Sammen med Silas rejste Paulus „gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne“. Barnabas kan have ladet sig påvirke af de familiebånd der knyttede ham til Markus, men han burde have anerkendt Paulus’ apostelhverv og hans stilling som „et udvalgt redskab“. (Apostelgerninger 9:15) Hvad kan vi lære af denne hændelse? At det er nødvendigt at anerkende teokratisk myndighed og samarbejde helt og fuldt med „den trofaste og kloge træl“! — Mattæus 24:45-47.

Fremskridt i fred

19. Hvordan er Timoteus et godt eksempel for unge i dag?

¹⁹ Denne strid fik ikke lov at berøre menighedens fred. Guds folk blev fortsat styrket i troen. (16:1-5) Paulus og Silas tog til Derbe og derfra videre til Lystra. Her boede Timoteus, søn af Eunike, en troende jødisk kvinde som havde en ikketroende mand der var græker. Timoteus var ganske ung, for 18 til 20 år senere skrev Paulus til ham: „Lad ingen se ned på din ungdom.“ (1 Timoteus 4:12) Eftersom han „havde et godt omdømme hos brødrene i Lystra og Ikonium“ (der lå 29 kilometer fra Lystra), må han have været kendt for sin gode tjeneste og sine kristne egenskaber. I dag bør kristne unge med Jehovas hjælp søge at opdyrke et lignende omdømme. Paulus ville gerne have Timoteus med på rejsen, og han omskar Timoteus, da de skulle besøge jøders hjem og synagoger. Man vidste nemlig at Timoteus’ fader var ikkejøde, og apostelen ønskede ikke at noget skulle hindre dem i at forkynde for jødiske mænd og kvinder der havde behov for at lære om Messias. I dag søger Jehovas vidner også at gøre hvad de kan for at alle slags mennesker kan tage imod den gode nyhed, uden dog at gå på kompromis med de bibelske principper. — 1 Korinther 9:19-23.

20. Hvad medførte det at man rettede sig efter brevet fra det styrende råd i det første århundrede, og hvad kan vi lære heraf?

²⁰ Ledsaget af Timoteus overbragte Paulus og Silas disciplene det styrende råds bestemmelser. Hvad blev resultatet? Åbenbart med henvisning til Syrien, Kilikien og Galatien skrev Lukas: „Så blev menighederne da fortsat styrket i troen, og de voksede i tal fra dag til dag.“ Det medførte altså enhed og åndelig vækst at man rettede sig efter brevet fra det styrende råd.

I vor videre gennemgang af Apostelgerninger skal vi høre mere om hans spændende missionsrejser. — Apostelgerninger 16:6–19:41.

2. (a) Hvordan tjente apostelen Paulus som en guddommeligt inspireret skribent fra omkring år 50 til år 56? (b) Hvad skete der da Gud føjede sin velsignelse til Paulus’ og andres arbejde?

² Paulus var desuden en guddommeligt inspireret skribent. I perioden fra omkring år 50 til år 56 skrev han Første og Andet Thessalonikerbrev i Korinth, Galaterbrevet i Korinth eller i Antiochia i Syrien, Første Korintherbrev i Efesus, Andet Korintherbrev i Makedonien, og Romerbrevet i Korinth. Eftersom Gud velsignede Paulus’ og andre forkynderes tjeneste „gik Jehovas ord fortsat vældigt fremad og virkede med styrke“. — Apostelgerninger 19:20.

Fra Asien til Europa

3. Hvordan satte Paulus og hans rejsefæller et godt eksempel i forbindelse med at lade sig lede af den hellige ånd?

³ Paulus og hans medtjenere satte et godt eksempel i forbindelse med at lade sig lede af den hellige ånd. (16:6-10) Ånden forhindrede dem, måske ved hørlige åbenbaringer, drømme eller syner, i at forkynde i provinserne Asien og Bitynien, som dog senere blev nået med den gode nyhed. (Apostelgerninger 18:18-21; 1 Peter 1:1, 2) Hvorfor afholdt ånden dem fra at drage til disse områder? Jo, eftersom arbejderne var få, førte ånden dem til Europa, hvor arbejdet ville bære mere frugt. Hvis Jehovas vidner i dag hindres i at forkynde i bestemte områder, forkynder de blot andre steder i tillid til at Guds ånd vil føre dem til de symbolske får.

4. Hvordan reagerede Paulus da han fik et syn af en makedonisk mand der bad om hjælp?

⁴ Paulus og hans rejsefæller „passerede“ derfor Mysien, et område i Lilleasien. Paulus fik imidlertid et syn af en makedonisk mand der bad om hjælp. Missionærerne drog derfor straks til Makedonien på Balkanhalvøen. Også i dag leder den hellige ånd mange Jehovas vidner til områder hvor der er et stort behov for forkyndere.

5. (a) Hvorfor kan det siges at Jehovas ord virkede med styrke i Filippi? (b) Hvordan ligner mange af Jehovas tjenere i vor tid Lydia?

⁵ Jehovas ord virkede med styrke i Makedonien. (16:11-15) I Filippi, en koloni med en overvejende romersk befolkning, var der åbenbart kun få jøder og ingen synagoge. Brødrene gik derfor ud til „et bedested“ ved en flod uden for byen. Her traf de blandt andet en kvinde ved navn Lydia, muligvis en jødisk proselyt fra Tyatira, en lilleasiatisk by der var kendt for sin farveindustri. Hun solgte enten purpurfarve eller purpurfarvet klæde og tøj. Efter at Lydia og hendes husstand var blevet døbt, bad hun så indtrængende brødrene om at måtte vise dem gæstfrihed at Lukas skrev: „Hun ligefrem pressede os.“ Vi er taknemmelige for at der også findes sådanne søstre i dag.

En arrestforvarer kommer til troen

6. Hvordan førte dæmonisme til at Paulus og Silas blev fængslet i Filippi?

⁶ Satan må være blevet rasende over den åndelige vækst der fandt sted i Filippi, for et tilfælde af dæmonisme i byen førte til at Paulus og Silas blev fængslet. (16:16-24) I flere dage havde en pige med en „spådomsånd“ (ordret: „en pythonånd“), fulgt efter dem. Ånden, en dæmon, kan have udgivet sig for at være den pythiske Apollon, en græsk gud der ifølge sagnet dræbte en slange eller drage ved navn Python. Pigen skaffede sine herrer en stor fortjeneste ved at øve spådomskunst. Hun har måske fortalt landmænd hvornår de skulle så, unge kvinder hvornår de skulle gifte sig og minearbejdere hvor de skulle søge efter guld. Hun blev ved at følge efter brødrene og råbte: „Disse mennesker er den højeste Guds trælle og de forkynder jer frelsens vej.“ Dæmonen fik hende måske til at sige dette for at give det udseende af at hendes forudsigelser var inspireret af Gud. Men dæmoner har ingen ret til at fremkomme med proklamationer om Jehova og hans frelsesforanstaltning. Da Paulus blev træt af hendes chikaneri, uddrev han dæmonen i Jesu navn. Da pigens herrer opdagede at deres forretningsforetagende var ødelagt, trak de Paulus og Silas hen på torvet hvor de blev slået med stokke. (2 Korinther 11:25) Derefter blev de fængslet og fik fødderne lagt i blokken. Dette instrument kunne indstilles sådan at benene blev tvunget fra hinanden, hvilket var meget smertefuldt.

7. For hvem blev fængslingen af Paulus og Silas i Filippi en velsignelse, og hvordan gik det til?

⁷ Dette fængselsophold viste sig at blive til velsignelse for arrestforvareren og hans familie. (16:25-40) Omkring midnat var Paulus og Silas i færd med at bede og prise Gud i sang, i forvisning om at han var med dem. (Salme 42:8) Pludselig fik et jordskælv dørene til at åbne sig og alle lænker løsnede sig fra bjælker og murværk. Arrestforvareren frygtede at han nu ville blive dømt til døden fordi fangerne var undsluppet. Men lige før han skulle til at begå selvmord, råbte Paulus til ham: „Gør ikke dig selv fortræd, for vi er her alle!“ Så snart han havde ført Paulus og Silas ud spurgte han dem hvordan han kunne blive frelst. Svaret lød: „Tro på Herren Jesus.“ Efter at have hørt Jehovas ord ’blev han selv og de som hørte ham til, uden tøven døbt’. Dette førte til stor glæde.

8. Hvad gjorde de øverste i Filippi, og hvad kunne der opnås ved at de offentligt indrømmede at de havde begået en fejl?

⁸ Den næste dag meddelte de øverste i byen at Paulus og Silas skulle løslades. Men Paulus sagde: ’Uden at vi var dømt, pryglede de os, som er romerske borgere, og kastede os i fængsel. Vil de nu i hemmelighed jage os ud? Lad dem selv komme og føre os ud.’ Hvis øversterne offentligt erkendte at de havde begået en fejl, ville de sikkert være mere tilbageholdende med at prygle og fængsle andre kristne. Da de ikke uden videre kunne smide romerske borgere på porten, kom øversterne og bad brødrene om at tage bort, hvilket disse dog først gjorde efter at have opmuntret deres trosfæller. I dag viser Det Styrende Råd og dets repræsentanter en lignende interesse for deres trosfæller ved at besøge og opmuntre Guds folk jorden over.

Jehovas ord virker med styrke i Thessalonika og Berøa

9. Hvilken metode, som Jehovas vidner også bruger i dag, benyttede Paulus sig af da han skulle ’forklare og bevise’ at Messias måtte lide og opstå fra de døde?

⁹ Dernæst virkede Guds ord med styrke i Thessalonika, Makedoniens hovedstad og betydeligste havneby. (17:1-9) Her ræsonnerede Paulus med nogle jøder, idet han ’forklarede og beviste’ at Messias måtte lide og opstå fra de døde. (Dette gjorde Paulus ved at sammenholde profetierne med de begivenheder der opfyldte dem, på samme måde som Jehovas vidner gør i dag.) Som følge heraf kom mange proselytter, foruden nogle jøder og andre, til troen. Nogle skinsyge jøder lavede imidlertid et opløb, og da de ikke kunne finde Paulus og Silas, tog de Jason og andre brødre med til byens ledere og beskyldte dem for at tilskynde til oprør, en af de falske beskyldninger som stadig bruges mod Jehovas folk. Brødrene blev imidlertid løsladt efter at de havde stillet „tilstrækkelig kaution“.

10. Med hvilket motiv undersøgte jøderne i Berøa Skrifterne?

¹⁰ Dernæst tog Paulus og Silas til byen Berøa. (17:10-15) Jøderne her ’undersøgte Skrifterne’, hvilket Jehovas vidner også opfordrer folk til at gøre i dag. Indbyggerne i Berøa tvivlede ikke på det Paulus sagde men undersøgte det selv for at finde beviser på at Jesus var Messias. Hvad blev resultatet? En hel del jøder og nogle grækere (måske proselytter) kom til troen. Da nogle jøder fra Thessalonika bragte masserne i oprør, ledsagede brødrene Paulus til kysten, hvor nogle af hans rejsefæller muligvis gik om bord i et skib til Piræus, Athens havneby.

Jehovas ord virker med styrke i Athen

11. (a) Hvordan aflagde Paulus et frimodigt vidnesbyrd i Athen, og hvem ville diskutere med ham? (b) Hvad antydede nogle ved at kalde Paulus et „snakkehoved“?

¹¹ Der blev aflagt et frimodigt vidnesbyrd i Athen. (17:16-21) På grund af Paulus’ tale om Jesus og opstandelsen gav nogle af filosofferne sig til at diskutere med ham. Nogle af dem var epikuræere, der lagde vægt på nydelse. Andre var stoikere, der gik ind for selvbeherskelse. ’Hvad er det dette snakkehoved vil sige?’ spurgte nogle. Ved at kalde Paulus et „snakkehoved“ (ordret: „en som opsamler sædekorn“), antydede de at han var en person der opsnappede oplysninger her og der, ligesom en fugl opsamler korn, og bragte dem videre uden at have visdom. Andre sagde: „Han synes at være en som forkynder fremmede guddomme.“ Det var en alvorlig sag, for Sokrates mistede livet på grund af en sådan anklage. Kort efter blev Paulus ført til Areopagus (Marshøjen), hvor en højesteret muligvis mødtes i det fri i nærheden af Akropolis.

12. (a) På hvilken måde var Paulus’ tale på Areopagus et godt eksempel? (b) Hvad understregede Paulus vedrørende Gud, og med hvilket resultat?

¹² Paulus’ tale på Areopagus er et strålende eksempel på hvordan man vælger en virkningsfuld indledning og fremfører en logisk tankerække med overbevisende argumenter, hvilket også er noget der undervises i på Jehovas Vidners teokratiske skole. (17:22-34) Paulus sagde at athenerne var mere religiøse end andre. De havde oven i købet et alter „for en ukendt Gud“, måske fordi de ikke ønskede at tilsidesætte nogen som helst guddom! Paulus talte om Skaberen som „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“ og „har bestemt de fastsatte tider og de fastlagte grænser for menneskenes bolig“, deriblandt tiden for hvornår kana’anæerne skulle udryddes. (1 Mosebog 15:13-21; Daniel 2:21; 7:12) Denne Gud kan vi finde, „for vi er også hans afkom,“ sagde Paulus, idet han citerede deres digtere Aratos og Kleanthes og sigtede til at mennesket er skabt af Jehova. Som Guds afkom bør vi ikke forestille os at den fuldkomne Skaber er som en afgud der er fremstillet af ufuldkomne mennesker. Gud havde engang båret over med en sådan uvidenhed men meddelte nu mennesker at de skulle ændre sind, for han havde fastsat en dag hvor han ville dømme menneskeheden ved den han havde udnævnt. Eftersom Paulus „forkyndte den gode nyhed om Jesus“, vidste hans tilhørere at han mente at denne dommer ville være Kristus. (Apostelgerninger 17:18; Johannes 5:22, 30) Det irriterede epikuræerne at han talte om sindsændring. De græske filosoffer kunne godt acceptere tanken om udødelighed men ikke tanken om død og opstandelse. Ligesom mange i dag trækker på skuldrene af den gode nyhed, sagde nogle: ’Vi vil høre dig fortælle om dette en anden gang.’ Men dommeren Dionysius og andre kom til troen.

Guds ord virker med styrke i Korinth

13. Hvordan forsørgede Paulus sig selv, og hvilken parallel finder vi hertil i dag?

¹³ Paulus drog videre til Korinth, hovedstaden i provinsen Achaia. (18:1-11) Her traf han Akvila og Priskilla, der var kommet hertil da kejser Claudius havde beordret at de jøder der ikke var romerske borgere skulle forlade Rom. For at forsørge sig selv i tjenesten lavede Paulus telte sammen med dette kristne ægtepar. (1 Korinther 16:19; 2 Korinther 11:9) Det var et hårdt arbejde at skære og sy i kraftigt gedehårsklæde. I dag dækker Jehovas vidner også deres materielle behov ved verdsligt arbejde, men tjenesten er deres vigtigste opgave.

14. (a) Hvad gjorde Paulus da han blev udsat for vedvarende modstand fra jøderne i Korinth? (b) Hvordan blev Paulus forsikret om at han skulle blive i Korinth, og hvordan bliver Jehovas folk ledet i dag?

¹⁴ Paulus forkyndte at Jesus var Messias, men jøderne i Korinth blev ved med at spotte. For at frasige sig ethvert ansvar for deres skæbne rystede han sine klæder ud, og begyndte derefter at holde møder i huset hos Titius Justus, der sandsynligvis var romer. Mange (deriblandt den tidligere synagogeforstander Krispus og hans husstand) kom til troen og blev døbt. Hvis jødernes fjendtlige holdning havde fået Paulus til at overveje hvorvidt han skulle blive i Korinth, forsvandt tvivlen fuldstændig da Herren i et syn sagde til ham: ’Vær ikke bange. Bliv ved med at tale, for jeg er med dig og ingen skal skade dig. Jeg har et stort folk i denne by.’ Paulus fortsatte derfor med at forkynde Guds ord i Korinth i tilsammen et år og seks måneder. Jehovas folk modtager ganske vist ikke syner i dag, men bønnen og den hellige ånds ledelse hjælper dem til at træffe lignende kloge afgørelser hvad Rigets interesser angår.

15. Hvad skete der da Paulus blev ført for prokonsulen Gallio?

¹⁵ Jøderne førte Paulus hen til prokonsulen Junius Gallio. (18:12-17) De påstod at Paulus’ forkyndelse var ulovlig — den samme falske beskyldning som Grækenlands præster i dag retter mod Jehovas vidner. Gallio var klar over at Paulus ikke havde gjort sig skyldig i nogen nederdrægtighed, og at jøderne kun bekymrede sig lidt om Roms velfærd og love, så han drev dem bort. Da nogle tilskuere gav sig til at slå den nye synagogeforstander Sostenes, greb Gallio ikke ind. Han mente måske at Sostenes, der tilsyneladende stod bag pøbeloptøjerne mod Paulus, fik løn som fortjent.

16. Hvorfor var det ikke forkert af Paulus at lade sit hår klippe fordi han havde aflagt et løfte?

¹⁶ Paulus sejlede nu fra den ægæiske havneby Kenkreæ til Efesus, en by i Lilleasien. (18:18-22) Før rejsen lod han sig klippe, „for han havde aflagt et løfte“. Der siges intet om hvorvidt Paulus havde aflagt dette løfte før han var blevet en discipel af Jesus, eller om Paulus blev klippet ved begyndelsen eller afslutningen på det tidsrum løftet gjaldt. Kristne er ikke underlagt Moseloven, men denne lov var givet af Gud og derfor hellig, og der var ikke noget forkert ved at aflægge et sådant løfte. (Romerne 6:14; 7:6, 12; Galaterne 5:18) I Efesus ræsonnerede Paulus med jøderne og lovede at vende tilbage hvis det var Guds vilje. (Dette løfte opfyldte han senere.) Da han vendte tilbage til Antiochia i Syrien sluttede hans anden missionsrejse.