‘Alle kom sikkert i land’ (Ap.G. 27:27-44)

16, 17. (a) Hvilken lejlighed benyttede Paulus til at bede, og med hvilket resultat? (b) Hvordan gik Paulus’ ord i opfyldelse?

¹⁶ Efter to forfærdelige uger hvor vinden havde fået skibet til at drive cirka 870 kilometer, fornemmede sømændene en forandring og kunne måske høre bølgerne slå mod kysten. De kastede ankre ud fra agterstavnen for at forhindre drift og for at rette forstavnen mod land i tilfælde af at de kunne sætte skibet på grund. Sømændene forsøgte at slippe væk fra skibet, men soldaterne forhindrede dem i det. Paulus sagde til officeren og soldaterne: “Hvis ikke de mænd bliver ombord på skibet, kan I ikke blive reddet.” Nu hvor skibet lå mere stabilt, opmuntrede Paulus dem alle til at spise, og han forsikrede dem endnu en gang om at de ville overleve. Beretningen siger videre at Paulus “takkede Gud for øjnene af dem alle”. (Ap.G. 27:31, 35) Ved at give udtryk for sin værdsættelse i bøn var Paulus et godt eksempel for Lukas, Aristark og kristne i dag. Er de bønner du beder på andres vegne, opmuntrende og trøstende?

¹⁷ Efter at Paulus havde bedt, fik de alle “nyt mod og begyndte også at spise”. (Ap.G. 27:36) Så lettede de skibet endnu en gang ved at kaste al hveden over bord for at skibet ikke skulle stikke så dybt på vej ind mod bredden. Da det blev dag, kappede sømændene ankertovene, løste styreårerne og hejste forsejlet for bedre at kunne manøvrere skibet når de løb det på grund. Så borede forstavnen sig fast, måske i en sandbanke eller i mudder, og agterstavnen begyndte at blive slået i stykker af de voldsomme bølger. Nogle af soldaterne ville dræbe fangerne for at ingen skulle flygte, men Julius greb ind og forhindrede det. Han befalede alle at søge i land, enten ved at svømme eller ved at klamre sig til vragdele. Paulus’ forudsigelse gik i opfyldelse – alle 276 overlevede. Ja, ‘alle kom sikkert i land’. Men hvor var de egentlig strandet? – Ap.G. 27:44.

“En usædvanlig venlighed” (Ap.G. 28:1-10)

18-20. Hvordan viste indbyggerne på Malta “en usædvanlig venlighed”, og hvilket mirakel fandt sted?

¹⁸ Det viste sig at de var strandet på øen Malta, syd for Sicilien. (Se boksen “Malta – hvor?”). Indbyggerne på øen, der talte et fremmed sprog, viste dem “en usædvanlig venlighed”. (Ap.G. 28:2) De tændte et bål for de nyankomne, som var våde og rystede af kulde, så de kunne få varmen. Og så skete der et mirakel!

¹⁹ For at være hjælpsom samlede Paulus nogle tørre grene og lagde dem på bålet. Men pludselig kom en giftslange ud og bed sig fast i hans hånd. Malteserne troede at det var en eller anden form for straf fra guderne.a

²⁰ De lokale på øen der så at Paulus var blevet bidt, troede at han ville “svulme op”. Ifølge et opslagsværk er det græske ord der her er gengivet med “svulme op”, et lægeudtryk. Det overrasker os ikke at Lukas, “den elskede læge”, bruger sådan et udtryk. (Ap.G. 28:6; Kol. 4:14) Men Paulus rystede giftslangen af, og på mirakuløs vis skete der ikke noget med ham.

21. (a) Hvilke eksempler på præcise oplysninger finder vi i den her del af Lukas’ beretning? (b) Hvilke mirakler udførte Paulus, og hvordan reagerede indbyggerne på Malta?

²¹ I området boede der en velhavende jordejer ved navn Publius. Han var muligvis den øverste romerske embedsmand på Malta. Lukas beskriver ham som “øens førende mand”, og det er nøjagtigt den samme titel man har fundet på to maltesiske inskriptioner. Publius bød Paulus og hans rejsefæller velkommen og viste dem gæstfrihed i tre dage. Publius’ far var imidlertid syg. Lukas skriver at han “lå i sengen med feber og dysenteri”. Her ser vi endnu et eksempel på Lukas’ præcise og lægevidenskabelige måde at beskrive sygdomme på. Paulus bad og lagde hænderne på manden, som så blev helbredt. Miraklet gjorde et dybt indtryk på øens indbyggere, og andre syge kom for at blive helbredt. De forærede også Paulus og hans rejsefæller forskellige ting som de kunne få brug for. – Ap.G. 28:7-10.