For mange hundrede år siden befandt et andet skib sig midt i en kraftig storm. Om bord var apostelen Paulus og 275 andre. Da sømændene frygtede at vindstødene ville slå fartøjet til pindebrænde, surrede de „hjælpemidler“, sikkert i form af kæder eller reb, rundt om skibets skrog for at holde sammen på plankerne. Skibet forliste, men de ombordværende kom alle sikkert i land. — Apostelgerninger, kapitel 27.

Når et skib på Paulus’ tid kom ud for en voldsom storm, var det mandskabets færdigheder såvel som skibets evne til at holde sammen der var afgørende for om passagererne overlevede. Det samme gjorde sig gældende når apostelen i billedlig forstand kom ud for stormvejr. Paulus havde klaret at lide afsavn og blive fængslet og torteret, men de værste prøvelser kom indefra i den kristne menighed. Disse „storme“ satte hans evne til at blive ved med at nære kærlighed og bevare sin åndelige og følelsesmæssige ligevægt på en alvorlig prøve.