Watchtower ONLINE LIBRARY

“Hør nu hvad jeg har at sige til mit forsvar”

“Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
- Næste dag førte han Paulus til Sanhedrinet, jødernes højesteret, der var blevet sammenkaldt.
  
  RETSSAGER I NUTIDEN
  
  Ligesom apostlen Paulus har Jehovas Vidner i nutiden gjort brug af forskellige retsinstanser for at beskytte deres ret til at forkynde frit. De har kæmpet for at “forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed”. – Flp. 1:7.
  
  I løbet af 1920’erne og 1930’erne blev hundredvis af forkyndere anholdt fordi de uddelte bibelsk læsestof. I 1926 var der for eksempel 897 sager til behandling ved de tyske domstole. De mange retssager gjorde det nødvendigt at oprette en juridisk afdeling på det tyske afdelingskontor. I løbet af 1930’erne var der i USA hvert år flere hundrede der blev anholdt fordi de forkyndte fra hus til hus. I 1936 var det antal helt oppe på 1.149. For at kunne give brødrene den rådgivning der var behov for, blev der også oprettet en juridisk afdeling i USA. Fra 1933 til 1939 blev der i Rumænien oprettet 530 sager mod Jehovas Vidner, men mange af de sager man appellerede, blev vundet ved landsretten. I mange andre lande har der været lignende situationer.
  
  Nogle Jehovas Vidner er kommet til at stå over for juridiske udfordringer fordi de af samvittighedsgrunde har nægtet at deltage i aktiviteter der ville bryde deres kristne neutralitet. (Esa. 2:2-4; Joh. 17:14) Modstandere har løgnagtigt anklaget dem for at tilskynde til oprør, hvilket nogle gange har resulteret i at vores aktiviteter er blevet underlagt totalt forbud. I årenes løb har mange regeringer dog erkendt at Jehovas Vidner ikke udgør nogen trussel mod dem.g
  
  g Flere oplysninger om Jehovas Vidners juridiske sejre i forskellige lande findes i kapitel 15 i bogen Guds rige hersker! og i kapitel 30 i bogen Jehovas Vidner – forkyndere af Guds rige.
  
  “Jeg er farisæer” (Ap.G. 23:1-10)
  
  16, 17. (a) Hvad skete der da Paulus talte til Sanhedrinet? (b) Hvordan var Paulus et godt eksempel i ydmyghed?
  
  ¹⁶ Som indledning til sit forsvar over for Sanhedrinet sagde Paulus: “Brødre, så længe jeg har levet, har jeg haft en helt ren samvittighed over for Gud.” (Ap.G. 23:1) Længere nåede han ikke. Beretningen siger: “Så gav ypperstepræsten Ananias ordre til at de der stod ved siden af Paulus, skulle slå ham på munden.” (Ap.G. 23:2) Hvor krænkende! Og hvor fordomsfuldt at stemple Paulus som en løgner før man overhovedet havde ladet ham udtale sig! Paulus svarede meget direkte: “Gud skal slå dig, din hykler. Sidder du for at dømme mig efter Loven samtidig med at du overtræder Loven ved at befale at man skal slå mig?” – Ap.G. 23:3.
  
  ¹⁷ Nogle af de tilstedeværende var rystede – ikke over at Paulus blev slået, men over hans måde at reagere på! De sagde irettesættende: “Fornærmer du Guds ypperstepræst?” Paulus viste straks ydmyghed og respekt for Loven og sagde: “Brødre, jeg vidste ikke at han var ypperstepræst. Der står jo skrevet: ‘Du må ikke tale nedsættende om en af dit folks ledere.’”d (Ap.G. 23:4, 5; 2. Mos. 22:28) Paulus ændrede nu taktik. Med tanke på at Sanhedrinet bestod af farisæere og saddukæere, sagde han: “Brødre, jeg er farisæer, søn af farisæere. Jeg står anklaget på grund af håbet om de dødes opstandelse.” – Ap.G. 23:6.
  
  Ligesom Paulus forsøger vi at finde et fælles udgangspunkt når vi taler med folk der har en anden religiøs baggrund
  
  18. Hvorfor omtalte Paulus sig selv som farisæer, og hvordan kan vi bruge en lignende fremgangsmåde?
  
  ¹⁸ Hvorfor omtalte Paulus sig selv som farisæer? Fordi han var “søn af farisæere”, altså kom fra en familie der tilhørte den sekt. Mange ville derfor stadig betragte ham som farisæer.e Men farisæerne troede jo at sjælen levede videre efter døden, og at de retfærdiges sjæle ville komme til live igen i en menneskekrop. Det troede Paulus ikke på. Han troede på den opstandelse som Jesus havde undervist i. (Joh. 5:25-29) Så hvordan kunne Paulus indikere at han havde noget tilfælles med farisæerne? Jo, Paulus var enig med farisæerne i at der var håb om et liv efter døden – i modsætning til saddukæerne, der ikke troede på et fremtidigt liv. Vi kan måske bruge en lignende fremgangsmåde når vi taler med nogle der har en religiøs baggrund. De tror måske nok på deres egen gud mens vi tror på Bibelens Gud, men i hvert fald er vi enige om at der findes en Gud.
  
  19. Hvorfor gik Sanhedrinets møde i opløsning?
  
  ¹⁹ Paulus’ udtalelse delte Sanhedrinet i to. Beretningen siger: “Så blev der en vældig råben og skrigen, og nogle af de skriftlærde fra farisæernes parti trådte frem og begyndte at argumentere voldsomt og sige: ‘Vi kan ikke se at denne mand har gjort noget forkert, og hvis en ånd eller en engel har talt til ham ...’” (Ap.G. 23:9) Selve tanken om at en engel skulle have talt til Paulus, var fuldstændigt uacceptabel for saddukæerne, der ikke troede på engle. (Se boksen “Saddukæerne og farisæerne”). Optøjerne blev så voldsomme at den romerske kommandant endnu en gang måtte redde apostlen. (Ap.G. 23:10)

“Hør nu hvad jeg har at sige til mit forsvar”

“Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
- d Nogle har antaget at Paulus så dårligt og derfor ikke kunne genkende ypperstepræsten. Eller måske havde han været væk fra Jerusalem så længe at han ikke vidste hvordan den nuværende ypperstepræst så ud. Det kan også være at de mange mennesker simpelthen gjorde det umuligt for Paulus at se hvem det var der havde givet ordre til at han skulle slås.
  
  e I år 49 e.v.t., da apostlene og de ældste drøftede om ikkejøderne skulle være underlagt Moseloven eller ej, blev nogle af de kristne der var til stede, omtalt som “nogle fra farisæernes sekt der havde fået tro”. (Ap.G. 15:5) De blev åbenbart stadig i nogen grad identificeret med deres farisæiske baggrund.

“Jeg er farisæer” (Ap.G. 23:1-10)