-
CypernJehovas Vidners Årbog 1995
-
-
Cypern
DA APOSTELEN PAULUS og hans rejsefæller i det første århundrede forkyndte på Cypern, kom de ud for hård modstand. En falsk profet, en troldmand ved navn Bar-Jesus, søgte at få prokonsulen til at hindre deres forkyndelse. Med tanke på de metoder troldmanden benyttede, beskrev Paulus ham ligeud som ’fuld af al mulig svig og enhver slags nedrighed, Djævelens søn, en fjende af al retfærdighed, en som fordrejede Jehovas lige veje’. (Apg. 13:6-12)
-
-
CypernJehovas Vidners Årbog 1995
-
-
Senere, i år 47-48, kom Paulus til Cypern på sin første missionsrejse. En af hans rejsefæller var en indfødt cypriot som havde været sammen med Jesu apostle i Jerusalem, efter udgydelsen af den hellige ånd i år 33. De havde givet ham tilnavnet Barnabas (Trøstens søn). (Apg. 4:34-37) Paulus og Barnabas indledte deres forkyndelse på Cypern i Salamis på østkysten, hvorefter de arbejdede sig vej tværs over øen til Pafos i vest. Ruinerne af Pafos og Salamis vidner om at det var betydningsfulde byer på det tidspunkt hvor Paulus og hans rejsefæller forkyndte dér.
Det var i Pafos at den romerske prokonsul Sergius Paulus blev omvendt til kristendommen på trods af modstand fra troldmanden Bar-Jesus. Prokonsulen var, som Bibelen siger, „helt forbløffet over Jehovas lære“. (Apg. 13:12)
Omkring to år senere vendte Barnabas og hans fætter Markus tilbage til Cypern for at fortsætte forkyndelsen. — Apg. 15:36-41.
-