Watchtower ONLINE LIBRARY

“Hør nu hvad jeg har at sige til mit forsvar”

“Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
- 11. Hvilket råd fik Paulus af de ældste, og hvad ville det indebære at følge det? (Se også fodnoten).
  
  ¹¹ Rygterne om Paulus var stærkt fordrejede, men nogle af de jødiske kristne var altså foruroliget over dem. Af den grund gav de ældste Paulus dette råd: “Der er fire mænd som har aflagt et løfte. Tag dem med dig, rens dig ceremonielt sammen med dem, og dæk deres udgifter så de kan blive kronraget. Så vil alle vide at de rygter de har hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du opfører dig korrekt, og at du også holder Loven.”c – Ap.G. 21:23, 24.
  
  12. Hvordan viste Paulus at han var fleksibel og samarbejdsvillig da han fik et råd af de ældste i Jerusalem?
  
  ¹² Paulus kunne have indvendt at problemet faktisk ikke var rygterne om ham, men derimod at de jødiske kristne insisterede på at overholde Moseloven. Men han gjorde i stedet hvad han kunne for at være fleksibel så længe han ikke måtte gå på kompromis med Guds principper. Tidligere havde han skrevet: “For dem der følger Loven, er jeg blevet som en der følger Loven, selvom jeg ikke er underlagt Loven, for at kunne vinde dem der følger Loven.” (1. Kor. 9:20) Ved den her lejlighed samarbejdede Paulus med de ældste i Jerusalem og blev “som en der følger Loven”. Hans gode eksempel lærer os at samarbejde med de ældste og ikke stædigt holde på at gøre tingene på vores egen måde. – Hebr. 13:17.
  
  Når det ikke var i strid med nogen bibelske principper, var Paulus fleksibel. Er du også det?
  
  ROMERSK LOV OG ROMERSKE BORGERE
  
  De romerske myndigheder blandede sig som regel ikke i de lokale herskeres embedsførelse. I det store og hele var det jødisk lov der styrede jødiske anliggender. Romerne blev kun involveret i Paulus’ tilfælde fordi de uroligheder der opstod da han viste sig i templet, udgjorde en trussel mod den offentlige ro og orden.
  
  De romerske myndigheder havde stor magt over dem i provinserne der ikke havde romersk borgerret. Men det forholdt sig anderledes når myndighederne havde med romerske borgere at gøre.f Romersk borgerret gav en person særlige privilegier som blev anerkendt og respekteret i hele det romerske rige. Det var for eksempel forbudt at binde eller slå en romer der ikke var blevet dømt, for det var kun slaver der blev behandlet på den måde. Romerske borgere havde også ret til at appellere en statholders afgørelse til kejseren i Rom.
  
  Romersk borgerret kunne opnås på flere forskellige måder. Ud over at borgerretten kunne arves, kunne kejserne også tildele enkeltpersoner eller hele den frie befolkning i en by eller et område romersk borgerret for tjenester de havde ydet. En slave kunne få statsborgerskab efter at have købt sig fri eller være blevet frigivet af en romer. Og ikkeromerske soldater fik det efter at have afsluttet deres tjeneste i den romerske hær. I nogle tilfælde var det åbenbart også muligt at købe borgerretten. Det kan vi se ud fra det kommandanten Claudius Lysias sagde til Paulus: “Jeg har købt denne borgerret for en stor sum penge.” Og Paulus svarede: “Jeg er født med den.” (Ap.G. 22:28) En af Paulus’ forfædre må altså på en eller anden måde have erhvervet sig romersk borgerret, men vi ved ikke hvordan.
  
  f I det første århundrede e.v.t. kan der ikke have boet ret mange romerske borgere i Judæa. Det var først i det tredje århundrede at alle borgere i provinserne fik romersk statsborgerskab.
  
  “Han skal ikke leve!” (Ap.G. 21:27 – 22:30)
  
  13. (a) Hvorfor skabte nogle af jøderne uro i templet? (b) Hvordan blev Paulus’ liv reddet?
  
  ¹³ Det gik ikke så godt i templet. Da tiden kom hvor de fire mænds løfter skulle opfyldes, fik nogle jøder fra Asien øje på Paulus, anklagede ham uberettiget for at tage ikkejøder med ind i templet og ophidsede hele folkemængden. Hvis den romerske kommandant ikke havde grebet ind, ville Paulus være blevet slået ihjel, men nu blev han i stedet arresteret.

“Hør nu hvad jeg har at sige til mit forsvar”

“Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
- c Nogle bibelforskere mener at de fire mænd havde aflagt et nasiræerløfte. (4. Mos. 6:1-21) Det er rigtigt at Moseloven, som sådan et løfte ville være aflagt under, nu var forældet. Men Paulus kan have tænkt at der ikke var noget forkert i at mændene opfyldte et løfte som de havde aflagt til Jehova. Derfor ville det heller ikke være forkert af ham at dække mændenes udgifter og tage dem med sig. Vi ved ikke nøjagtigt hvilken type løfte der var tale om, men uanset hvad det var, er det usandsynligt at Paulus ville have været med til at bringe et dyreoffer (som nasiræerne gjorde), i den tro at det ville rense mændene for synd. Nu hvor Kristus havde bragt sit fuldkomne offer, havde dyreofre jo ikke længere nogen sonende værdi. Hvad end Paulus gjorde, kan vi være sikre på at han ikke er gået med til noget som ville have været imod hans samvittighed.

“Han skal ikke leve!” (Ap.G. 21:27 – 22:30)