Lekæumvejen var beskyttet af dobbeltmure, og på begge sider var der fortov, offentlige bygninger, templer og butiksarkader. Her må Paulus have mødt travle handlende, snakkesalige dagdrivere, butiksindehavere, slaver, forretningsfolk og andre — alle sammen nogle han kunne forkynde for.

Den kommercielle skibstrafik i denne havn kan have spillet en rolle i forbindelse med apostelen Paulus’ arbejde som teltmager i Korinth. (Apostelgerninger 18:1-3) Bogen In the Steps of St. Paul siger: „Når vinteren nærmede sig, var teltmagerne i Korinth, der også var sejlmagere, ved at drukne i arbejde. Med begge havne fulde af skibe der var lagt op for vinteren, og som skulle repareres mens havet var usejlbart, må skibsprovianteringshandlerne i Lekæum og Kenkreæ have haft arbejde nok til så godt som alle der bare kunne sy to baner sejldug sammen.“

Efter at have opholdt sig i Korinth i over 18 måneder sejlede Paulus fra Kenkreæ til Efesus omkring år 52 e.v.t. (Apostelgerninger 18:18, 19)

Nogle fordele var der imidlertid ved at Korinth var en kosmopolitisk by. Hele tiden kom der nemlig nye tanker og idéer til byen, og dens indbyggere var derfor mere tolerante end folk i andre af de byer Paulus besøgte. „Øst og Vest mødtes i denne oldtidens havneby,“ siger en bibelkommentar, „og dens indbyggere blev således præsenteret for enhver ny tanke, filosofi og religion som verden havde at tilbyde.“ Resultatet var at man tolererede forskellige religioner, og det gjorde øjensynlig Paulus’ forkyndelsesarbejde i byen lettere.