Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • “Jeg er ren for alles blod”
    “Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
    • ‘Jøderne planlagde at dræbe ham’ (Ap.G. 20:3, 4)

      8, 9. (a) Hvad fik Paulus til at ændre sin plan om at sejle til Syrien? (b) Hvad kunne være grunden til at jøderne var fjendtligt indstillet over for Paulus?

      8 Fra Makedonien rejste Paulus videre til Korinth.b Da han havde opholdt sig der i tre måneder, var han ivrig efter at fortsætte til Kenkreæ, hvor hans plan var at gå ombord på et skib der sejlede til Syrien. Derfra ville han tage til Jerusalem og aflevere de indsamlede bidrag til de fattige brødre og søstre der boede der.c (Ap.G. 24:17; Rom. 15:25, 26) Men noget uventet fik Paulus til at ændre sine planer. I Apostlenes Gerninger 20:3 fortælles der nemlig at “jøderne havde planlagt at dræbe ham”!

      9 Det er ikke overraskende at jøderne var fjendtligt indstillet over for Paulus, for de betragtede ham som en frafalden. Tidligere havde hans forkyndelse ført til at Krispus, forstanderen for synagogen i Korinth, var blevet kristen. (Ap.G. 18:7, 8; 1. Kor. 1:14) Ved en anden lejlighed havde jøderne i Korinth anklaget Paulus for at overtræde loven og ført ham hen til Gallio, prokonsulen i Akaja. Men Gallio havde afvist sagen, og det gjorde Paulus’ fjender rasende. (Ap.G. 18:12-17) Jøderne i Korinth har måske vidst eller regnet med at Paulus snart ville sejle fra den nærliggende havneby Kenkreæ, for de planlagde at foretage et bagholdsangreb på ham der. Hvad ville Paulus gøre?

      10. Hvorfor lod Paulus være med at tage til Kenkreæ?

      10 For ikke at sætte sin egen sikkerhed på spil – og for at beskytte de bidrag han var blevet betroet – lod Paulus være med at tage til Kenkreæ og valgte i stedet at vende tilbage gennem Makedonien. Det er rigtigt at det heller ikke var helt ufarligt at rejse over land. Der lå ofte røvere på lur langs vejene, og selv på kroerne kunne man ikke føle sig tryg. Men Paulus ville hellere tage de risici der var forbundet med at rejse over land, end at udsætte sig for de farer der ventede ham i Kenkreæ.

  • “Jeg er ren for alles blod”
    “Et grundigt vidnesbyrd om Guds rige”
    • b Det var sandsynligvis under det her besøg i Korinth at Paulus skrev sit brev til romerne.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del