Lad os gå to eller tre år tilbage i tiden, og lad os gå ud fra at Lystra – som de fleste mener – var Timoteus’ hjemby. Det var en lille rustik by der lå i en afsidesliggende, vandrig dal. Folk kunne måske godt forstå græsk, men de talte stadig det lokale sprog, lykaonisk. En dag blev der optøjer i den stille by. To kristne missionærer, Paulus og hans rejsefælle, Barnabas, ankom fra Ikonium, en større by der lå i nærheden. Mens de forkyndte offentligt, fik Paulus øje på en krøbling der viste at han havde tro. Så Paulus udførte et mirakel og helbredte manden! – Apostelgerninger 14:5-10.

Mange af Lystras indbyggere troede åbenbart på de lokale sagn om guder der var forklædt som mennesker, og som tidligere havde vist sig i området. Derfor antog de fejlagtigt at Paulus var Hermes, og at Barnabas var Zeus. De to ydmyge kristne kunne kun med besvær forhindre folket i at bringe dem ofre. – Apostelgerninger 14:11-18.

Nogle få af indbyggerne i Lystra betragtede imidlertid ikke dette som et besøg af mytiske hedenske guder; for dem var det der skete noget virkeligt og noget helt vidunderligt. For eksempel lyttede Eunike, en jødisk kvinde der var gift med en ikketroende græker,a og hendes mor, Lois, med stor begejstring og glæde til Paulus og Barnabas. Her hørte de langt om længe den nyhed som enhver trofast jøde havde længtes efter – at Messias var kommet, og at De Hebraiske Skrifters profetier om ham var gået i opfyldelse!

Prøv at forestille dig hvordan Paulus’ besøg påvirkede Timoteus. Han var “fra den spæde barndom” blevet oplært til at værdsætte De Hebraiske Skrifter. (2 Timoteus 3:15) Ligesom sin mor og sin mormor indså han at det Paulus og Barnabas sagde, var sandheden om Messias. Og tænk på den handicappede mand som Paulus havde helbredt. Timoteus havde jo sikkert fra han var lille set den mand et utal af gange rundt omkring i Lystra. Nu så Timoteus manden gå for første gang i sit liv! Det er ikke så mærkeligt at Eunike, Lois og Timoteus blev kristne. Den dag i dag kan bedsteforældre og forældre lære meget af Lois og Eunike. Kan du være med til at påvirke de unge i en god retning?

“GENNEM MANGE TRÆNGSLER”

De der blev kristne i Lystra, må have været meget begejstrede for at lære om det håb der blev fremholdt for Kristi disciple. Men de lærte også at det kunne have sin pris at være kristen. Fanatiske jødiske modstandere fra Ikonium og Antiochia kom til Lystra, og de ophidsede de impulsive og letpåvirkelige indbyggere til at vende sig imod Paulus og Barnabas. Inden længe blev Paulus forfulgt af en voldelig skare, der kastede sten efter ham. Han blev ramt adskillige gange og faldt omkuld. Pøblen slæbte ham uden for byen og regnede med at han var død. – Apostelgerninger 14:19.

Disciplene i Lystra gik imidlertid ud til Paulus og slog kreds om ham. Hvor må de have været lettede da de så ham bevæge sig, rejse sig og derefter modigt gå ind i Lystra igen! Dagen efter fortsatte Paulus og Barnabas til byen Derbe for at forkynde. Efter at de også dér havde gjort nye disciple, trodsede de igen faren og vendte tilbage til Lystra. Hvorfor gjorde de det? Beretningen fortæller: “De styrkede disciplenes sjæle og opmuntrede dem til at forblive i troen.” Forestil dig hvordan den unge Timoteus har siddet med store øjne og lyttet intenst til Paulus og Barnabas mens de belærte disse nye kristne om at det strålende fremtidshåb de havde fået, ville være alle omkostningerne værd. De sagde: “Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.” – Apostelgerninger 14:20-22.

Som tidligere nævnt var det sandsynligvis to eller tre år senere at Paulus igen besøgte Lystra. Forestil dig hvor glade de må være blevet hjemme hos Timoteus da Paulus ankom, og denne gang havde han taget Silas med. Det var helt sikkert også en glædelig dag for Paulus. Nu kunne han med egne øjne se hvad der var sket med de åndelige sædekorn han havde sået i Lystra. Lois og hendes datter Eunike var nu loyale kristne kvinder, fyldt med ‘den tro uden hykleri’ som Paulus beundrede så meget. (2 Timoteus 1:5) Og hvad med den unge Timoteus?

Paulus var imponeret over hvor moden den unge mand var blevet siden hans sidste besøg. Timoteus “havde et godt omdømme hos brødrene”, ikke kun i Lystra, men også i Ikonium, der lå 32 kilometer mod nordøst. (Apostelgerninger 16:2) Hvordan havde han fået det gode omdømme?

“De hellige skrifter”, som Timoteus’ mor og mormor havde undervist ham i siden hans “spæde barndom”, indeholdt gode og praktiske råd til unge mennesker. (2 Timoteus 3:15) Her er et eksempel: “Husk din store Skaber i din unge manddoms dage.” (Prædikeren 12:1) Disse ord fik en dybere mening for Timoteus efter at han var blevet kristen. Han forstod at den bedste måde han kunne vise at han huskede sin store Skaber på, ville indbefatte at han forkyndte den gode nyhed om Guds søn, Messias. Timoteus lærte lidt efter lidt at overvinde sin tilbøjelighed til at være genert og tilbageholdende så han frimodigt kunne fortælle andre den gode nyhed om Jesus.

De mænd der førte an i menighederne, lagde mærke til de fremskridt Timoteus gjorde. Uden tvivl gjorde det stort indtryk på dem at se hvordan den unge mand opmuntrede alle han kom i kontakt med, og styrkede deres tro. Men hvad der er endnu vigtigere, er at Jehova lagde mærke til Timoteus. Gud havde inspireret nogle til at fremsætte profetier om ham – måske om den opgave han en dag ville få i mange kristne menigheder. Under sit besøg blev Paulus opmærksom på at Timoteus kunne blive en hjælpsom rejsefælle på missionsrejser. Brødrene i Lystra var enige med Paulus. De lagde hænderne på den unge mand, en handling der var et tegn på at han var udnævnt til at udføre en særlig tjeneste for Jehova Gud. – 1 Timoteus 1:18; 4:14.

Man kan godt forestille sig at den ydmyge Timoteus var fuld af ærefrygt på grund af den tillid der blev vist ham, og det store ansvar han fik overdraget. Han var klar til at tage af sted.b Men hvordan reagerede Timoteus’ far som ikke var kristen, på at hans søn nu skulle ud at rejse som kristen missionær? Han havde sikkert forestillet sig en helt anderledes fremtid for sin søn. Og hvad med Timoteus’ mor og mormor? De var sikkert synligt stolte, og samtidig prøvede de at skjule deres bekymring for den unge mands sikkerhed. Det var kun naturligt.

Hvad vi ved med sikkerhed, er at Timoteus tog af sted. Den morgen som er beskrevet i indledningen til denne artikel, begyndte hans nye tilværelse som Paulus’ rejsefælle.