‘Den bliver modsagt overalt’ (Ap.G. 28:16-22)

10. Hvordan var Paulus’ omstændigheder i Rom, og hvad gjorde han kort efter sin ankomst?

¹⁰ Da de rejsende til sidst kom til Rom, fik Paulus “lov til at bo for sig selv sammen med den soldat der bevogtede ham”. (Ap.G. 28:16) For at hindre at en person i husarrest flygtede, blev vedkommende som regel lænket til sin fangevogter. Men ingen lænker kunne få Paulus til at holde op med at forkynde om Riget. Efter at have hvilet ud efter rejsen i bare tre dage tilkaldte han jødernes førende mænd i Rom for at præsentere sig selv og aflægge et vidnesbyrd.

11, 12. Hvordan forsøgte Paulus at nedbryde fordomme da han talte til jøderne i Rom?

¹¹ Paulus sagde: “Brødre, selvom jeg ikke havde gjort folket noget eller overtrådt vores forfædres skikke, blev jeg fra Jerusalem overgivet til romerne som fange. Efter at de havde forhørt mig, ville de løslade mig, for der var ikke noget grundlag for at henrette mig. Men jøderne blev ved med at modsætte sig det, så jeg var tvunget til at appellere til kejseren, dog ikke fordi jeg havde noget at anklage mit folk for.” – Ap.G. 28:17-19.

¹² Ved at kalde sine jødiske tilhørere “brødre” forsøgte Paulus at vise at han var en af dem, og nedbryde eventuelle fordomme. (1. Kor. 9:20) Han gjorde det også klart at han ikke var der for at klage over jøderne, men fordi han havde appelleret til kejseren. Det var imidlertid første gang at de lokale jøder hørte om Paulus’ appel. (Ap.G. 28:21) Hvad skyldtes kommunikationsbristen mellem dem og jøderne i Judæa? Et opslagsværk siger: “Paulus’ skib må have været blandt de første der ankom til Italien efter vinteren, og hverken repræsentanter for de jødiske myndigheder i Jerusalem eller et brev om sagen kunne være nået frem.”

13, 14. Hvordan bragte Paulus temaet om Riget på bane, og hvordan kan vi efterligne ham?

¹³ Paulus bragte nu temaet om Riget på bane ved at sige noget der helt sikkert ville give hans jødiske gæster lyst til at høre mere. Han sagde: “Det er derfor jeg har bedt om at se jer og tale med jer, for det er på grund af Israels håb jeg er i lænker.” (Ap.G. 28:20) Det håb var naturligvis nært forbundet med Messias og hans rige, som den kristne menighed forkyndte om. De jødiske ældste svarede: “Vi synes at det er rigtigt at høre fra dig selv hvad du tænker, for vi ved at denne sekt bliver modsagt overalt.” – Ap.G. 28:22.

¹⁴ Når vi får en mulighed for at forkynde den gode nyhed for andre, kan vi efterligne Paulus ved at bruge tankevækkende udtalelser eller spørgsmål for at vække deres interesse. Vi kan finde gode forslag i publikationer som Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne, Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere og Bliv bedre til at læse op og undervise. Hvis du bruger dem, kan du blive en dygtigere underviser.

Paulus “aflagde et grundigt vidnesbyrd” – et eksempel for os (Ap.G. 28:23-29)

15. Hvilke fire ting kan vi lære af Paulus’ forkyndelse for jøderne i Rom?

¹⁵ På den aftalte dag “kom endnu flere” af de lokale jøder til Paulus’ logi. Paulus forklarede sagen for dem “fra morgen til aften ... og aflagde et grundigt vidnesbyrd om Guds rige, og ud fra både Moses’ Lov og Profeterne forsøgte han at overbevise dem om at de skulle tro på Jesus”. (Ap.G. 28:23) Der er fire ting vi kan lære af Paulus’ forkyndelse for jøderne i Rom. For det første at Paulus fokuserede på Guds rige. For det andet at han talte på en overbevisende måde. For det tredje at han fremholdt argumenter ud fra Skrifterne. Og for det fjerde at han viste selvopofrelse ved at forkynde “fra morgen til aften”. Hvor er han et godt eksempel for os! Hvad førte hans forkyndelse til? “Nogle begyndte at tro,” men andre troede ikke. Da der så opstod uenighed, fortæller Lukas, “begyndte de at gå”. – Ap.G. 28:24, 25a.

16-18. Hvorfor kom de romerske jøders reaktion ikke som nogen overraskelse for Paulus, og hvordan skal vi betragte det når folk afviser vores budskab?

¹⁶ Jødernes reaktion kom ikke som nogen overraskelse for Paulus, for den stemte med en bibelprofeti og var noget han havde oplevet før. (Ap.G. 13:42-47; 18:5, 6; 19:8, 9) Til sine afvisende gæster sagde han derfor da de var ved at gå: “Den hellige ånd sagde træffende gennem profeten Esajas til jeres forfædre: ‘Gå til dette folk og sig: “I skal høre, men slet ikke forstå, og I skal se, men slet ikke indse. For dette folks hjerte er blevet uimodtageligt.”’” (Ap.G. 28:25b-27) På originalsproget indeholder ordene om at folkets hjerte var blevet uimodtageligt, tanken om at det var blevet “tykt”, eller “fedt”, så budskabet om Riget ikke kunne trænge ind. (Ap.G. 28:27, fdn.) Hvor tragisk!

¹⁷ Det sidste Paulus sagde til sine jødiske tilhørere, var at ‘folk fra nationerne ville lytte’ – i modsætning til dem. (Ap.G. 28:28; Sl. 67:2; Esa. 11:10) Det kunne han sige med overbevisning, for han havde selv set mange ikkejøder reagere positivt på Rigets budskab. – Ap.G. 13:48; 14:27.

¹⁸ Ligesom Paulus må vi ikke tage det personligt når folk afviser den gode nyhed. Vi ved jo at det er relativt få der vil finde den vej som fører til livet. (Matt. 7:13, 14) Så når ydmyge mennesker tager standpunkt for den sande tilbedelse, glæder vi os over det og byder dem hjerteligt velkommen. – Luk. 15:7.

‘Han forkyndte Guds rige’ (Ap.G. 28:30, 31)

19. Hvad gjorde Paulus for at få det bedste ud af sin situation?

¹⁹ Lukas slutter sin beretning i en positiv og varm tone. Han skriver: “[Paulus] blev så i hele to år i sit eget lejede hus, og han tog venligt imod alle der kom til ham, og med stor frimodighed forkyndte han Guds rige for dem og lærte dem om Herren Jesus Kristus uden at blive hindret.” (Ap.G. 28:30, 31) Sikke et enestående eksempel i gæstfrihed, tro og iver!

20, 21. Hvem fik gavn af Paulus’ forkyndelse i Rom?

²⁰ En af dem Paulus tog venligt imod, var en mand ved navn Onesimos, en træl der var stukket af fra Kolossæ. Paulus hjalp ham til at blive kristen, og han blev en ‘trofast og elsket bror’ for Paulus. Ja, Paulus kaldte ham “mit barn Onesimos, som jeg er blevet far til”. (Kol. 4:9; Filem. 10-12) Onesimos var uden tvivl til stor opmuntring for Paulus!a

²¹ Der var også andre der fik gavn af Paulus’ gode eksempel. Til menigheden i Filippi skrev han: “I skal vide at den situation jeg er i, faktisk har ført til at den gode nyhed har fremgang, for det er blevet almindeligt kendt for hele prætorianergarden og alle de andre at jeg er i lænker på grund af Kristus. Nu hvor jeg er i fængsel, er de fleste af brødrene i Herren blevet endnu mere frimodige. De har fået endnu større mod og forkynder Guds ord uden frygt.” – Flp. 1:12-14.

22. Hvordan udnyttede Paulus tiden under sit fangenskab i Rom?

²² Paulus udnyttede tiden under sit fangenskab i Rom til at skrive nogle vigtige breve der nu er en del af De Kristne Græske Skrifter.b De inspirerede breve var til stor gavn for de kristne i det første århundrede som de var skrevet til. Og de er også til stor gavn for os, for den vejledning vi finder i dem, er lige så brugbar i dag som da brevene blev skrevet. – 2. Tim. 3:16, 17.

23, 24. Hvordan har mange kristne i dag, ligesom Paulus, bevaret et positivt syn på tingene til trods for at de er blevet uretmæssigt fængslet?

²³ Selvom det ikke oplyses i Apostlenes Gerninger, bliver Paulus endelig løsladt efter cirka fire år – to år i Cæsarea og to år i Rom.c (Ap.G. 23:35; 24:27) I al den tid havde han bevaret et positivt syn på tingene og gjort hvad han kunne i tjenesten for Jehova. Mange af Jehovas tjenere i dag har også bevaret glæden og er fortsat med at forkynde til trods for at de er blevet uretmæssigt fængslet på grund af deres tro. Tag for eksempel Adolfo, som blev fængslet i Spanien på grund af sin kristne neutralitet. En officer sagde engang til ham: “Du forbløffer os. Vi har gjort livet surt for dig, og jo mere vi har chikaneret dig, jo mere har du smilet og været venlig over for os.”

²⁴ Med tiden stolede man så meget på Adolfo at man lod døren til hans celle stå åben. Nogle af soldaterne besøgte ham af og til for at få svar på bibelske spørgsmål. En af vagterne plejede endda at gå ind i Adolfos celle for at læse i Bibelen mens Adolfo holdt udkig. Fangen bevogtede altså vagten! Den slags trofaste vidners gode eksempel motiverer os til at have ‘endnu større mod og forkynde Guds ord uden frygt’, selv under vanskelige omstændigheder.

25, 26. Hvilken profeti havde Paulus set blive opfyldt på lidt mindre end 30 år, og hvordan sker det samme i vores tid?

²⁵ En apostel af Kristus i husarrest som forkyndte Guds rige for alle der besøgte ham – er det ikke en hjertevarmende afslutning på den handlingsmættede bog, Apostlenes Gerninger? I det første kapitel læste vi om den befaling Jesus gav sine disciple: “I skal få kraft når den hellige ånd kommer over jer, og I skal være vidner om mig i Jerusalem, i hele Judæa og Samaria og til de fjerneste dele af jorden.” (Ap.G. 1:8) Nu, mindre end 30 år senere, var budskabet om Guds rige “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”.d (Kol. 1:23) Et storslået vidnesbyrd om Guds ånds kraft! – Zak. 4:6.