1. (a) Hvordan gik det til at Første Thessalonikerbrev blev skrevet? (b) Hvornår blev det skrevet, og hvilken udmærkelse nyder brevet således?

DET var omkring år 50 at apostelen Paulus under sin anden missionsrejse besøgte den makedoniske by Thessalonika og dér grundlagde en kristen menighed.

3, 4. Hvad blev følgen af Paulus’ oprindelige fremgang i tjenesten i Thessalonika?

³ Et blik på den thessaloniske menigheds korte historie forud for dette brevs affattelse vil give os baggrunden for Paulus’ dybe omsorg for brødrene i denne by. Lige fra begyndelsen var menigheden udsat for alvorlig forfølgelse og modstand. I Apostelgerninger, kapitel 17, omtaler Lukas Paulus’ og Silas’ ankomst til Thessalonika, „hvor der var en jødisk synagoge“. På tre sabbatter forkyndte Paulus for dem og ræsonnerede med dem ud fra Skrifterne, og noget tyder på at han blev der endnu længere, for han havde tid nok til at komme i gang med sit håndværk og frem for alt til at grundlægge og organisere en menighed. — Apg. 17:1; 1 Thess. 2:9; 1:6, 7.

⁴ Beretningen i Apostelgerninger 17:4-7 giver en malende beskrivelse af virkningen af apostelens forkyndelse i Thessalonika. Jøderne, der blev skinsyge over den fremgang Paulus’ kristne tjeneste havde, lavede et opløb og bragte byen i oprør. De angreb Jasons hus og slæbte ham og andre brødre hen til byens ledere idet de råbte: „Disse mænd som har vendt op og ned på den beboede jord, er også her, og Jason har modtaget dem som gæster. Og alle disse handler i modstrid med kejserens bestemmelser, idet de siger at der er en anden konge, nemlig Jesus.“ Jason og de andre blev tvunget til at stille kaution før de blev løsladt. Af hensyn til brødrene i menigheden og for deres egen personlige sikkerheds skyld blev Paulus og Silas om natten sendt til Berøa. Men menigheden i Thessalonika var nu oprettet.

5. Hvordan viste Paulus sin omsorg og kærlige interesse for menigheden i Thessalonika?

⁵ Jøderne forfulgte Paulus helt til Berøa og truede med at standse hans forkyndelse der. Så tog han til Athen. Han længtes stadig efter at vide hvordan det gik hans brødre i Thessalonika under trængslerne. To gange havde han prøvet på at vende tilbage til dem, men hver gang havde Satan hindret ham. (1 Thess. 2:17, 18) Fuld af omsorg for brødrene i den unge menighed og i smertelig bevidsthed om den trængsel de gennemgik, sendte Paulus Timoteus tilbage til Thessalonika for at trøste brødrene og styrke dem i troen. Da Timoteus vendte tilbage med sin opmuntrende rapport, var Paulus overmåde glad for meddelelsen om at de modigt havde holdt stand og bevaret deres uangribelighed under voldsom forfølgelse. Rygtet om dem havde bredt sig, og de var nu blevet et eksempel for de troende overalt i Makedonien og Achaia. (1:6-8; 3:1-7) Paulus var Jehova Gud taknemmelig for deres trofaste udholdenhed, men han erkendte også at de, efterhånden som de fortsat voksede til modenhed, ville få behov for yderligere vejledning og råd. Derfor skrev Paulus, mens han var i Korinth sammen med Timoteus og Silvanus, sit første brev til thessalonikerne.