THESSALONIKA

(Thessaloʹnika).

Makedoniens vigtigste havneby, hvor Paulus oprettede en kristen menighed omkring år 50. Byen kaldes nu Saloniki (eller Thessaloniki). (BILLEDE, bd. 2, s. 749) En nærliggende by ved navn Therme („Varm Kilde“) var en af de omkring 26 byer som Kassander ødelagde før han i 316 eller 315 f.v.t. byggede Thessalonika. Han opkaldte den efter sin hustru, en søster til Alexander den Store. Den nye by lå på den vestlige side af halvøen Chalkidike, ved Den Thermæiske Havbugt (nu kaldet Salonikibugten), dér hvor vejen mod nord til Donau krydsede hovedvejen (den brolagte Via Egnatia, som romerne byggede) der løb tværs gennem Makedonien ud til Adriaterhavet.

Før midten af det 2. århundrede f.v.t. var Makedonien inddelt i fire områder, og Thessalonika var hovedstad i det andet. Få år senere blev Makedonien en romersk provins, og Thessalonika blev sædet for provinsregeringen. Da Paulus og Silas kom dertil fra Filippi, som lå ca. 120 km længere mod øst, var den derfor en blomstrende storby af ikke ringe betydning.

På tre sabbatter forkyndte Paulus i synagogen i Thessalonika. Som følge deraf fik nogle jøder og en stor mængde græske proselytter tro og sluttede sig til Paulus og Silas; dette gjaldt blandt andet „ikke så få af de fornemme kvinder“. (Apg 17:1-4) Det vides ikke med sikkerhed hvor længe Paulus blev i byen, men det var længe nok til at han og hans ledsager kunne finde arbejde og forsørge sig selv. Som apostel havde Paulus ret til at modtage materiel hjælp fra dem han betjente i åndelig henseende, men i stedet viste han ved sit eksempel at man bør ’spise mad man selv har tjent til’. (1Kor 9:4-18; 1Ts 2:9; 2Ts 3:7-12) En af grundene til at han gjorde dette, var sandsynligvis at nogle thessalonikere havde tendens til dovenskab. Under sit ophold i byen modtog Paulus to gange gaver i form af noget han trængte til, fra brødrene i Filippi. — Flp 4:16.

Efter nogen tid fik de thessaloniske jøder der afviste Paulus’ budskab, fat i en flok dagdrivere på torvet og angreb Jasons hus hvor Paulus boede. Men da de fandt ud af at Paulus ikke var der, slæbte de Jason og andre brødre hen til byens ledere, i den græske tekst politarʹchas (ental: politarʹchēs; Apg 17:5-9; Int). Man har i og omkring Thessalonika fundet inskriptioner fra denne periode hvori denne betegnelse anvendes om nogle af byens embedsmænd.

Af hensyn til Paulus’ og Silas’ sikkerhed sendte brødrene i Thessalonika dem af sted til Berøa om natten. Paulus fandt at jøderne her var „mere ædelsindede end de i Thessalonika“, for ’ikke blot tog de imod ordet med den største iver, men de undersøgte også daglig Skrifterne om det han sagde forholdt sig således’. Der opstod dog snart problemer da nogle jødiske modstandere kom fra Thessalonika og ophidsede en pøbelsværm så Paulus igen måtte tage af sted i hemmelighed. — Apg 17:10-15.

Mindre end et år efter sin afrejse fra Thessalonika skrev Paulus, som nu befandt sig i Korinth, sit første brev til thessalonikerne. Han havde sendt Timoteus til dem for at trøste og opmuntre dem, og nu havde han fået Timoteus’ gode rapport. I brevet roste han dem for at de var blevet et godt eksempel „for alle de troende i Makedonien og i Achaia“, og han tilskyndede dem til ikke at miste modet på grund af forfølgelse. (1Ts 1:1-8; 3:1-13; 4:1) Dette brev er øjensynlig det første af Paulus’ kanoniske skrifter og, med Mattæusevangeliet som en mulig undtagelse, det første der blev skrevet af De Kristne Græske Skrifter. Kort efter skrev Paulus endnu et brev til thessalonikerne, hvori han tilskyndede dem til ikke at blive ført vild af falske lærere. — 2Ts 1:1; 2:1-3.

I årenes løb besøgte Paulus uden tvivl Thessalonika af og til når han på sine rejser kom igennem Makedonien. (Apg 20:1-3; 1Ti 1:3) Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus var Paulus’ rejseledsagere. (Apg 20:4; 27:2) Demas, der forlod Paulus i Rom, tog til Thessalonika, som måske var hans hjemby. — 2Ti 4:10.