-
Bibelens 51. bog — Kolossenserbrevet“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
Skribent: Paulus
-
-
Bibelens 51. bog — Kolossenserbrevet“Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
-
-
3. Hvad åbenbarer Kolossenserbrevet selv om skribenten, samt om tidspunktet og stedet for dets affattelse?
3 Det er apostelen Paulus der har skrevet dette brev, hvilket fremgår af dets indledende og afsluttende ord. (1:1; 4:18) Af hans slutbemærkning fremgår det endvidere at han skrev det fra et fængsel. Dette må have været under hans første fængselsophold i Rom, i årene 59-61, da han skrev adskillige opmuntrende breve, hvoraf brevet til kolossenserne blev afsendt samtidig med det til Filemon. (Kol. 4:7-9; Filem. 10, 23) Det ser ud til at det blev skrevet omtrent samtidig med brevet til efeserne, da disse to breve har mange tanker og udtryk fælles.
4. Hvad viser at Kolossenserbrevet er ægte?
4 Der er ingen grund til at betvivle at brevet til kolossenserne er ægte. Det findes sammen med andre paulinske breve i Chester Beatty Papyrus II (P46) fra omkring år 200, hvilket viser at det blev anerkendt af de første kristne som et af Paulus’ breve. Dets ægthed bevidnes af de samme gamle autoriteter som bevidner ægtheden af Paulus’ andre breve.
5. (a) Hvad tilskyndede Paulus til at skrive til kolossenserne? (b) Hvad understreger brevet?
5 Hvad tilskyndede Paulus til at skrive et brev til kolossenserne? For det første skulle Onesimus tilbage til Kolossæ. Epafras havde for nylig sluttet sig til Paulus, og uden tvivl udgjorde hans melding om tilstandene i Kolossæ en yderligere grund til at skrive brevet. (Kol. 1:7, 8; 4:12)
-