Alle af mandkøn skulle deltage i højtiden, og der siges videre: „Du skal fryde dig for Jehova din Guds ansigt, du og din søn og din datter og din træl og din trælkvinde og levitten som er inden for dine porte, og den fastboende udlænding og den faderløse og enken, som er i din midte, på det sted som Jehova din Gud udvælger for at lade sit navn bo dér.“ (5Mo 16:11)

Pinsen blev fejret når byghøsten var afsluttet, og den var en glædens tid, hvilket kom til udtryk i det fællesskabsoffer menigheden bragte, og som blev givet til præsten. Dette offer vidnede også om fred og fællesskab med Jehova.