⁸ Dette kan illustreres med en beretning om et Jehovas vidne der ledte et kristent møde i et afrikansk land hvor Jehovas vidner på de lokale katolikkers foranledning blev anklaget for at være terrorister. Pludselig ankom militærpolitiet med opplantede bajonetter. De sendte kvinder og børn hjem men begyndte at mishandle mændene. Broderen fortæller: „Jeg har ikke ord til at beskrive den måde vi blev behandlet på. Den ansvarshavende korporal sagde rent ud at vi ville blive pryglet ihjel. . . . Jeg [fik] sådanne slag med en trækølle at jeg bagefter kastede blod op i 90 dage. Men det der bekymrede mig i øjeblikket, var mine trosfæller . . . I en bøn til Jehova bad jeg om at han ville tage sig af disse hans får.“ De overlevede alle. Denne broder satte et godt eksempel ved at bevare roen trods de svære prøvelser og ved kærligt at vise omsorg for andre. Ja, vor kærlige himmelske Fader besvarer sine trofaste tjeneres bønner og skænker dem sin fred. En af de førnævnte soldater bemærkede forbløffet at Jehovas vidners Gud „måtte være den sande“.

11. Hvad gjorde en hollandsk broder da han på et tidspunkt hungrede efter åndelig føde?

¹¹ Arthur Winkler var en broder der værdsatte Bibelen meget, især under nazisternes besættelse af Holland, da Jehovas vidner måtte udføre deres kristne gerning under jorden. Gestapo søgte længe efter broder Winkler, og da de endelig fangede ham forsøgte de at få ham til at gå på kompromis. Det lykkedes ikke. Så pryglede de ham til han mistede bevidstheden. Med udslåede tænder, kæben af led og kroppen som ét blodigt kød blev han ført til en mørk celle. Heldigvis var fængselsvagten medfølende og venlig. Broder Winkler søgte Jehovas ledelse i bøn. Han hungrede også efter åndelig føde og bad vagten om hjælp. Senere blev celledøren åbnet og en bibel blev kastet ind. „Det var en glæde,“ husker broder Winkler, „hver dag at kunne nyde de skønne sandhedsord . . . Jeg [mærkede] at jeg blev åndeligt stærkere.“a