Den kan være sat i scene af religiøse øvrighedspersoner (Mr 3:6; Apg 24:1, 27), men aktørerne kan være mennesker der ikke ved hvad de gør (1Mo 21:8, 9; Ga 4:29; 1Ti 1:13), eller være ansvarsløse, fanatiske pøbelsværme. (Lu 4:28, 29; Apg 14:19; 17:5) Disse er dog i mange tilfælde kun et redskab for mægtigere og langt mere frygtindgydende anstiftere af forfølgelse — usynlige, onde åndemagter. — Ef 6:11, 12.

I Bibelens første profeti, i 1 Mosebog 3:14, 15, forudsagde Jehova Gud at der skulle herske fjendskab mellem „slangen“ og „kvinden“ og mellem deres respektive „afkom“. Hele Bibelen vidner om at denne profeti er blevet opfyldt. Jesus fastslog at slangen er Satan Djævelen, og sagde ved samme lejlighed til dem der forfulgte ham, at de var ’fra deres fader Djævelen’, altså en del af hans „afkom“. (Joh 8:37-59) Åbenbaringens Bog viser at forfølgelsen ville fortsætte helt frem til den tid da Kristus overtog regeringsmagten og i en periode derefter, for når Satan og hans engle var blevet kastet ned til jorden, ville dragen ’forfølge kvinden og føre krig mod de øvrige af hendes afkom, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus’. (Åb 12:7-17) Op gennem historien har Satan gjort udstrakt brug af to redskaber, det symbolske „vilddyr“, hvis betydning forklares i artiklen DYR, SYMBOLSKE (Åb 13:1, 7), og „Babylon den Store“, der omtales nærmere i artiklen af samme navn. (Åb 17:5, 6) Satans fjendskab over for dem der søger at gøre Guds vilje i retfærdighed, og hans brug af de ovennævnte redskaber kan spores gennem alle bibelske perioder, som det fremgår af det følgende.

Det er imidlertid fortrinsvis den falske religions støtter der har ansporet til forfølgelse. Sådan var det i Jeremias’ tilfælde. (Jer 26:11) Apostelen Paulus kom ud for det samme. (Apg 13:6-8; 19:23-29) Og om Jesus læser vi at „de øverste præster og farisæerne [samlede] Sanhedrinet“, og „Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: ’. . . I tager ikke i betragtning at det er bedre for jer at ét menneske dør til gavn for folket end at hele nationen ødelægges.’ . . . Fra den dag af lagde de så råd op om at dræbe [Jesus].“ (Joh 11:47-53) Inden Jesus døde på marterpælen, blev han udsat for en hårdhændet behandling af ugudelige mænd — tilhængere af de religiøse ledere som var fast besluttede på at slå ham ihjel. — Mt 26:67; 27:1, 2, 26-31, 38-44.